Grønt

Kogt artiskok med friskost og citronverbena

Prøv denne lækre ret med kogt artiskok, frikost og citronverbena. Servér den som forret, eller brug den som en lækker snack i hverdagen. Få opskriften herunder.
af Mikkel Karstad / Foto: Anders Schønnemann9.04.2020

Kogte artiskokker er en klassiker, her serveret med friskost frem for smør. Server retten som forret til dine gæster, eller brug retten til snack i hverdagen. Vi lover dig, at du ikke vil fortryde. Se hele opskriften herunder.

Du kan tjekke, om artiskokkerne er færdige ved at prøve at trække i et blad. Hvis bladet ryger af med lidt modstand, er artiskokkerne klar. Træk bladene af et ad gangen, kom lidt friskost på, og spis den lille 'klump' artiskokkød, der sidder for enden.

SE OGSÅ: Rosenkålsalat med mango og lime

Opskrift op kogt artiskok med friskost 
og citronverbena

Antal: 4 personer

Det skal du bruge for at lave kogt artiskok med frikost og citronverbena

  • 4 store artiskokker
  • 1 usprøjtet citron
  • 150 g friskost (f.eks. Kirks)
  • 5 g havsalt
  • 3 g peber
  • 1 potte citronverbena

Sådan laver du kogt artiskok med frikost og citronverbena

  1. Bræk stokken af artiskokbunden, så trævlerne kommer med ud.
  2. Skær citronen i skiver, og sæt en skive fast med tandstikker på undersiden af hver artiskok.
  3. Bring en gryde med letsaltet vand i kog.
  4. Læg artiskokkerne i gryden, og kog dem på lavt blus 10-15 minutter.
  5. Sluk for blusset, og lad artiskokkerne trække færdig i kogelagen i ca. 5 minutter.
  6. Læg friskost på en tallerken, drys med havsalt, friskkværnet peber og citronverbena på toppen.
  7. Servér med artiskokkerne.

TIP!

Citron sat fast på artiskokkerne gør, 
at de ikke oxiderer og bliver brune i 
bunden under kogningen.

Lyst til mere?

Prøv disse lækre tortilla med bagte gulerødder. Få opskriften her!

Sponsoreret indhold