Månedens kogebog er af Anh Lê, der har fortolket sin families vietnamesiske middagsfavoritter og samlet dem i bogen 'LêLês grønne køkken'. I månedens magasin finder du en række opskrifter fra bogen, og her på IN.dk vil vi i september måned løbende dele flere opskrifter fra LêLês Grønne Køkken.
Se også: 10 superfoods, der styrker dit immunforsvar
Til denne simple, men virkelig lækre salat skal du bruge følgende:
2 modne mangoer
2 modne avocadoer
2 skalotteløg
10 gram korianderblade
Dressing:
2 spsk balsamico
1 tsk tabasco
2 spsk neutral olie
1/2 tsk salt
Sådan gør du:
Bland alle ingredienserne til dressingen sammen, og lad den trække.
Skræl mangoerne, og skær dem i store, tynde skiver. Halver avocadoerne, og fjern skind og sten. Skær dem i skiver. Pil løgene, og hak dem fint. Hak korianderbladene.
Anret ingredienserne på en stor tallerken i denne rækkefølge:
mango, avocado,skalotteløg og koriander. Rør i dressingen, inden den til slut hældes over salaten.