Det bliver næsten ikke nemmere end med denne sprøde måltidssalat bestående af de grønneste grøntsager, kylling og smagfuld misomayo, få opskriften her!
af Louisa Lorang.20.06.2022Foto: Rikke Westesen.
6 personer
Ingredienser
3 kyllingebrystfileter
2 hjertesalater
3 forårsløg
100 g sukkerærter
1 agurk
2 avocadoer
2 håndfulde ærteskud
Salt og peber
Evt. brød til servering
Misomayo
2 dl sesamfrø
2 spsk. misopasta
1 tsk. flydende honning
150 g mayonnaise
1 spsk. sojasauce
½ limefrugt
Sådan laver du grøn salat med kylling
Kog kyllingebrystfileterne i letsaltet vand i ca. 12 minutter. Sluk for varmen, og lad kyllingebrystfileterne trække i gryden i yderligere 8-12 minutter.
Tag dem op, og lad dem afkøle lidt. Træk kødet i strimler med to gafler
Misomayo
Rist sesamfrø på en tør, varm pande i 2-3 minutter, til de dufter og hopper let. Afkøl lidt. Tag halvdelen fra til servering, og knus resten groft i en morter.
Rør misopasta sammen med honning i en skål.
Rør mayonnaise og knuste sesamfrø i, og smag til med sojasauce og friskpresset limesaft.
Skyl og pluk salaterne. Rens og hak forårsløg fint. Skyl sukkerærter, og skær dem over på langs. Skyl agurken, og skær den i skiver.
Flæk avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i skiver eller tern.
Anret salaten på et fad, og top med agurk, sukkerærter, avocado, forårsløg, kyllingestrimler, sesamfrø og misomayo.
Pynt med ærteskud, og krydr med salt og peber. Servér straks, gerne med brød til.