Grønt

Squashetti bolognese med hasselnøddepesto

Spaghetti med kødsauce er efterhånden en hverdagsklassiker, så her får du en udgave med squashetti og hasselnøddepesto, der skruer op for smag og sundhed!
Opskrift og foto: Maria Engbjerg.2.09.2014

Her får du en ægte hverdagsfavorit i en fornyet udgave, som er sundere end den originale, og som er både børne- og voksenvenlig: Squashetti bolognese med hasselnøddepesto!

4 personer

Squashetti

  • 4 squash (1 pr. person)

Bolognese

  • 400 g hakket oksekød
  • 2 store håndfulde grønkål
  • 2 gulerødder
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 stængler bladselleri
  • 2 spsk tomatpuré
  • 1 flaske mosede tomater
  • 2 tsk salt
  • 1 spsk balsamico
  • 2 tsk tørret basilikum

Hasselnøddepesto

  • 1 stor potte basilikum
  • 2 spsk hasselnøddesmør (eller ca 1 dl hasselnødder)
  • Saften fra 1/2 citron
  • Salt
  • Olivenolie eller hasselnøddeolie

Sådan laver du squashetti bolognese med hasselnøddepesto

Squashetti

  1. Skyl squashen og riv den til squashetti. Brug det du har; mandolinjern, julienneskærer, spiralizer.

Bolognese

  1. Kom grønkål, løg, hvidløg, bladselleri og gulerødder i en foodprocessor og hak det meget fint.
  2. Varm en stor gryde op til medium varme, brun kødet af.
  3. Tilsæt grøntsagerne og steg dem med i et par min.
  4. Tilsæt tomatpuré, balsamico, salt og basilikum. Steg yderligere et par minutter, og tilsæt så de mosede tomater.
  5. Skru ned til lav varme, og lad saucen små simre i 20-25 min.
  6. Smag til med salt og evt. mere balsamico.

Hasselnøddepesto

  1. Blend alle ingredienser grundigt sammen, tilsæt olivenolie lidt ad gangen, til den ønskede konsistens er der.
  2. Smag pestoen til med salt, og kom den på et glas.
  3. Opbevar den i køleskabet, hvor den kan holde sig helt op til 2 uger.
  4. Kom squashetti i en skål, top med bolognese, hasselnøddepesto og et drys peber og flagesalt.

Sponsoreret indhold