Koger du din egen gløggekstrakt, kan du selv beslutte, hvor meget kardemomme, kanel og stjerneanis din gløgg skal smage af. Ekstrakten kan holde sig i køleskabet i op til tre uger, så måske er det en god idé at lave dobbeltportion?
Hæld nelliker, kardemommefrø, kanelstang, laurbærblade, peberkorn og stjerneanis i en gryde.
Flæk vaniljestangen, og skrab kernerne ud. Læg vanilje og vaniljestang i gryden.
Skyl citronen, riv skallen og pres saften. Skræl ingefær, og skær den i skiver. Læg citronskal, -saft og ingefær i gryden.
Tilsæt rørsukker, snaps og rom. Varm forsigtigt blandingen op, til den simrer. Lad den simre under låg i 10 minutter. Lad blandingen køle af, og sæt den i køleskabet. Lad blandingen trække i 24 timer.
Si krydderier m.m. fra, og hæld gløggekstrakten på et rent, skoldet patentglas. Blandingen kan opbevares et rent, mørkt sted i op til 3 uger.