Tilbehør

Inspiration: Lækker brunch

Denne brunch er nem; alt tilberedes i ovnen på én gang
af Marie Melchior16.04.2010Foto: Sus Rosenqvist.

Antal personer: 4

Bagte tomater med parmesan:
• 2 tomater
• 1 spsk olivenolie
• 2 tsk tørret timian
• 4 spsk revet parmesan
• salt og friskkværnet peber

FÅ OPSKRIFTEN PÅ BUTTEDE BRUCH-PANDEKAGER HER!

Bagte æg med babyspinat:
• 200 g babyspinat
• 4 æg
• 200 g revet cheddar (eller mozzarella)
• salt og friskkværnet peber

FÅ OPSKRIFTEN PÅ DEN BEDSTE YOGHURT MED MÜSLI HER!

Brunchpølser og sprød parmaskinke:
• 200 g brunchpølser
• 100 g parmaskinke
• 4 grillspyd

FÅ OPSKRIFTEN PÅ SPRØDE BAGELS HER!

Tilbehør:
• godt brød

1. Beklæd en bageplade med bagepapir. Tænd ovnen på 180°.

2. Bagte tomater med parmesan: Halver tomaterne, dryp skærefladen med olivenolie, og drys med timian, parmesan, salt og peber.

3. Bagte æg med babyspinat: Skyl spinaten, og tør den godt i et viskestykke. Fordel spinaten i 2 ovnfaste skåle. Slå 2 æg ud i midten af spinaten, og pisk let med en gaffel. Drys med revet cheddar, og krydr med salt og peber.

4. Brunchpølser og sprød parmaskinke: Sæt pølser og parmaskinke på spyd, og læg dem på bagepapir på en bageplade. Placer også de 2 ovnfaste skåle og tomaterne på bagepladen, og sæt hele herligheden i ovnen i 15-18 minutter.

5. Tjek æggemassen: Føles den lidt for "smilende" efter endt ovntid, så pisk igen med en gaffel. Eftervarmen i skålen gør, at æggene sætter sig.

6. Server din brunch med brød til.

Tip: Du kan sagtens lave en stor portion bagte æg i et større ovnfad, hvis I er mange.

Sponsoreret indhold