Tilbehør

Mysli med tranebær

Denne hjemmelavede müsli er fyldt med det bedste fra naturen. Den er sød og kan spises med yoghurt eller blandes i havregryn.
af Pia Buusmann18.03.2009Foto: Jes Buusmann

Hjemmelavet mysli er noget af det sundeste, du kan spise til morgenmad, og faktisk blev mysli opfundet af en læge fra Schweiz, der ønskede et sundt morgenmadsprodukt til sine patienter. Det er jo også heldigt, at hjemmelavet mysli smager helt utroligt godt, både for sig selv og som drys til yoghurt. Derudover er hjemmelavet mysli meget bedre og mere lækkert end det færdiglavede man køber og så kan man jo helt selv bestemme hvad der skal i ens egen hjemmelavet mysli.

Prøv også disse lækre morgenboller med mysli

Ingredienser til hjemmelavet mysli

12 pers.

100 g blandede nødder
50 g græskarkerner
50 g tørrede tranebær
50 g kokosmel
50 g hørfrø
100 g speltflager
Skal af 1 økologisk skyllet appelsin
3 spsk. vindruekerneolie
3 spsk. ahornsirup

Sådan laver du hjemmelavet mysli:

Hak nødderne groft. Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Varm olien op på en pande på høj varme. Kom alle ingredienserne på panden, og rist myslien, til den begynder at tage farve. Kom ahornsiruppen på og rør. Rist din hjemmelavet mysli yderligere et par minutter, og kom den i en skål til afkøling. Spis din hjemmelavet mysli til alle former for yoghurt.

Tip: Hjemmelavet mysli kan holde sig i ca. 10 dage i en lukket boks.

Sponsoreret indhold