Få flere gode råd om syltning her
Syltning - sådan gør du:
Vask æblerne, og fjern stilke og blomster. Du kan godt lade stilke og blomster blive på, men du får en mere klar gelé på denne måde. Kog dem meget møre i vand i ca. 30 minutter. Mos æblerne, og kør dem gennem et dørslag, så skræller og kernehuse sorteres fra. Hæld massen i en saftpose, og lad saften dryppe langsomt af i 7-8 timer. Tilsæt sukker (1 kg sukker pr. liter saft) under omrøring, og kog over svag varme i ca. 10 minutter, eller indtil saften bliver tyk. Når saften slipper en ske i tunge, lidt tykke dråber, er den klar. Skum saften af, og tilsæt korn fra vaniljestængerne. Fordel saften i atamonskyllede glas, evt. med et lille stykke vaniljestang i hver. Sæt omgående låg på glassene, og opbevar dem køligt. NB! Paradisæbler indeholder meget pektin, der gør, at saften stivner.