Mange har en drøm om en smuk have, men det kan være en udfordring at finde ud af, hvor man skal begynde, og hvad man skal lægge vægt på, når man skal anlægge en ny have.
Er det en helt ny have, som skal anlægges fra bar mark, kan det være en god idé at få en professionel til at hjælpe med at tegne nogle gode stier op og vælge nogle gode planter. Du kan også selv forsøge dig med at indrette haven. Under alle omstændigheder er en haveplan en god ide, så du har overblik.
Har du overtaget en etableret have, for eksempel i forbindelse med huskøb, så skal du beslutte, om du er tilfreds med den måde, haven er indrettet på, eller om noget skal laves om. Er nogle træer så store, at de skal beskæres eller fældes? Ligger terrassen det bedst mulige sted, eller skal den måske flyttes? Kan du lide de planter, som vokser i haven, eller vil du hellere have noget andet? Kig på haven fra alle vinkler og læg en plan for, hvad du vil ændre og hvornår.
Som nybegynder skal du, inden du begynder at planlægge indretningen af din have, blandt andet tænke over:
Alt efter, hvad svaret er på dine spørgsmål, vil du have en idé om, hvilke elementer, der skal være i din have, for at du bliver glad for at være der. Tænk på haven som dit hjem. Den skal være tryg og behagelig at være i, den skal nydes, men den er ikke et færdigt projekt. Der er altid plads til ændringer og du behøver ikke at have styr på alting lige fra starten.
Læs også: Guide til at slippe af med mælkebøtter!
For at komme godt fra start i din nye have, kan du følge disse fem nemme råd til, hvordan du får taget hul på havearbejdet:
Læs også: Brug smukke klatreroser i haven!
Når du har kastet dig over haveprojektet, er der uendelige muligheder med blomster, træer og grøntsager. At dyrke en have er noget, som skal læres, både i teori og praksis, og det tager tid. Køkkenhavens afgrøder skal sås på rigtigt tidspunkt, bedene skal luges, græsplænen skal slås og roserne vandes, så de ikke går ud. Er du begynder, kan du lægge ud med disse planter, som er nemme at få succes med. Når du bliver mere erfaren, kan du kaste dig ud i mere avancerede planter.
Stauder er flerårige planter, det vil sige, at de kommer op igen på samme plads år efter år, når du først har plantet dem. Ikke alle stauder er nemme, nogle breder sig meget og skal jævnligt graves op og deles, for at bedet holder sig pænt, mens andre kræver meget lidt pasning. Nogle nemme stauder er: Silkepæon, bonderose, hosta, høstanemone, lavendel, sankthansurt, alunrod (Heuchera), julerose og påskeklokke.
Har du bar jord i haven, tager ukrudt hurtigt over, medmindre du luger konstant. Plant lave stauder, som dækker jorden tæt, det grønne bunddække vil hjælpe med at holde ukrudt som skvalderkål i skak. Nogle gode bundækkeplanter er: Hasselurt, bølgekronet storkenæb, singrøn/Vinca, guldjordbær, vinterglans og vedbend.
En nem genvej til at få mange blomster i haven med et minimum af arbejde. Du kan plante buskene direkte ud til græsplænen, og slå under dem med plæneklipperen, eller i et grønt bunddække, som holder ukrudtet væk. Nogle nemme blomstrende buske: Syren, snebolle, uægte jasmin/vellugtende pibeved, sommerfuglebusk, dronningebusk, syrisk rose, amerikansk blærespiræa og hortensia.
Vil du have en køkkenhave, er bærbuske og frugttræer noget af det nemmeste, du kan starte med. Ribs, solbær, stikkelsbær og hindbær kræver ikke meget pasning, og klarer sig både i sol og let skygge. Frugttræer som æble og blomme giver masser af frugt med minimum indsats. Det afhænger dog af sorten, så spørg planteskolen til råds.
Læg blomsterløg i jorden om efteråret, det er nemt at gå til og giver en smuk blomstring om foråret. Ikke alle løgplanter er lige robuste, mange tulipaner og hyacinther holder ikke til mere end et enkelt eller et par års blomstring, mens andre kommer igen forår efter forår, når bare du lade de grønne blade blive siddende, til de visner ned af sig selv. Nemme forårsblomstrende løg, som holder mange år, er: Vintergækker, påskeliljer, klokkeskilla, perlehyacint, snepryd, kejserkrone og krokus.
Læs havemand Kenn Römer-Bruhns blogindlæg om da han gjorde forberedelser til hans nye have.
— eller her om da han skulle forberede grunden.