Desserter

Ferskner med honning-fromagefrais og hindbær

Denne dessert forberedes i køkkenet, men laves færdig på grillen, mens gæsterne selv kan følge med i processen
af Marie Melchior3.06.2009Foto: Betina Hastoft

3 ferskner
2 spsk. rørsukker
1 vaniljestang
2 ½ dl fromagefrais
3 spsk. flydende blomsterhonning
500 g hindbær

Halver fersknerne, og fjern stenene. Drys dem med rørsukker. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Rør fromagefrais med vaniljekorn og honning. Grill fersknerne på grillen, til sukkeret karamelliserer, og der er tydelige grillmærker. Server de grillede ferskner med hindbær og den rørte fromagefrais.

Sponsoreret indhold