Aftensmad

Pizza bianca

Hvid pizza med ricottaost og pinjekerner
af Bogen "One More Slice", Leila Lindholm, Gyldendal18.01.2013

Denne pizza er hvid, fordi tomatsaucen erstattes med smørbar ricottaost. Det bliver supergodt, og du kan lave den i rekordtempo.

4 store pizzaer

1 portion pizzadej
• 250 g ricottaost
• 50 g parmesanost
• 250 g mozzarella
• 50 g pinjekerner
• 4 fed hvidløg
• 4 kviste frisk rosmarin
• Olivenolie
• Flagesalt
• Friskkværnet sort peber

Varm ovnen til 250°. Lav pizzadejen efter grundopskriften. Rul dejen tyndt ud, og bred et lag ricottaost på. Riv parmesanost over, og læg skiver af mozzarellaost og pinjekerner på pizzaerne. Skær hvidløgene i tynde skiver, og hak rosmarinen fint. Drys det over pizzaerne, dryp med olivenolie og krydr med salt og peber. Bag pizzaerne midt i ovnen i 5-10 minutter.

Se også: Nem og god grundopskrift på pizzadej

Få flere opskrifter på pizza her:

De salte

Pizza al
prosciutto e fichi
Pizza al funghi
Pizza con gli
asparagi e
formaggio
Pizzadej -
grundopskrift

De søde


Figenpizza med
chokolade

Mascarpone-
pizza med
ferskner

Pizza Gino

Sponsoreret indhold