Havetips

5 tips til en nem have

AF: af Eilen Anthoniussen
23.07.2018
Foto: Jes Buusmann
Med disse fem genveje til den nemme have, kan du spare dig selv for en masse havearbejde og i stedet bruge tiden på at nyde tiden i det grønne.

Drømmer du om en nem have, der ikke kræver for meget arbejde med vanding, lugning og ture med plæneklipperen? Så læs med her, og se hvordan du indretter din have mest hensigtsmæssigt i forhold til dine behov.

Læs også: Nem guide - sådan planter du en hæk

Det er ren livsstil at holde en smuk have, men at holde en have skal ikke betyde stress og irritation. Meningen med at holde have er at bringe glæde hos både ejer og gæster. Indretningen af blomster og træer er derfor afgørende for, om du trives i din egen have, og derfor har vi fået fat i fem enkle tips til, hvordan du indretter dig således, at du sparer tid med at luge, vande og slå græs, og i stedet får mere tid til at nyde din have.

Læs også: Lav en nem og fin havedam

5 tips - sådan får du en nem have

#1: Vælg planter, der trives i din have
Hvis din have står i skygge størstedelen af dagen, skal du undgå at plante solelskende planter. Undgå ligeledes at plante vandkrævende planter i sandjord, da det kræver en del vandingsarbejde.

#2: Undgå bar jord
Bar jord er som en magnet for ukrudt, som jo kræver meget lugearbejde. Overvej i stedet at plante bunddækkeplanter, der ikke levner lys og luft til, at ukrudtet kan spire.

#3: Indret haven i mindre enheder
... Så er det nemmere for dig at komme til! Det er mere overskueligt end at gå i kamp med at luge i et kæmpebed. Nyd i stedet tilfredsstillelsen af at have klaret et bed, inden du går i gang med det næste.

#4: Hold dine kanter pæne
Hvis kanterne på din plæne er velholdt, gør det mindre, om man kan se lidt ukrudt hist og pist.

#5: Tænk i bløde former
Du kan også overveje at give din græsplæne runde og bløde former, så det er nemmere for dig at slå græsset. Det tager betydeligt længere tid at slå græsplænen, hvis du skal uden om et træ midt på en græsplæne.

Læs også: Guide til gode vandvaner i haven

Sponsoreret indhold