Frugter & Bær

Sådan dyrker du bær i bede og krukker

AF: Styling og

26.07.2017

tekst: Dorthe Kvist/Meltdesignstudio. Foto: Pernille Kaalund.

Bær er noget af det nemmeste, du selv kan dyrke. Når buskene først er plantet i haven, på altanen eller i baggården, passer de sig selv og leverer dejlige bær sommer efter sommer. Følg bare vores bærguide!

Vi betaler i dyre domme i supermarkederne for blåbær, jordbær, solbær osv. Men hvorfor bruge mange penge på noget, man kan dyrke helt selv i sin egen have, på terrassen eller på altanen? Når buskene først er plantet, passer de stort set sig selv. Få gode råd til at dyrke dine egne bær her!

Læs også:Guide - sådan dyrker du citrustræer inde og ude

Stikkelsbær

Stikkelsbær, Ribes uva-crispa, smager af sol og sommer og er et bær, der har levet et langt og lidt hemmeligt liv i mormors køkkenhave. Det er ikke et bær, der er nemt at finde i butikkerne, så der er al mulig grund til selv at dyrke det. Stikkelsbær fås i mange sorter. Bærrene er ofte grønne, men de kan også fås røde og gule. Prøv fx ’Rolanda’, som er en mellemstor busk på 1-1½ m, der bærer mange røde frugter, der modner i august. Vil du prøve en gul, tornfri variant, kan du kaste dig over ’Tatjana’. Den er resistent over for meldug og stikkelsbærdræber, og så slipper du for besværret med tornene. Stikkelsbær kan lide fuld sol og veldrænet jord, og den skal plantes om efteråret.

Stikkelsbær-kiwi

Stikkelsbærkiwi ligner kiwi, når de halveres, men frugterne er meget mindre. Skrællen er glat og uden hår, så bærrene kan spises hele direkte fra planten. Den skal plantes om efteråret og får små hvide blomster i juni-juli, hvorefter de små kiwilignende frugter modnes i september-oktober. Planten er en klatreplante, der kræver opbinding. Den er glad for sol/halvskygge og almindelig havejord og er fuldt hårdfør ned til -20°. Der findes flere forskellige sorter af stikkelsbærkiwi, og alle kræver både en han- og en hunplante for at kunne danne frugter. Der findes dog en sort 'Issai', som er selvbestøvende, men for at få de mest velsmagende frugter, er det en god idé alligevel at have en hanplante. Hanplanten behøver ikke at optage ret meget plads, for den kan beskæres kraftigt hvert år efter blomstring. Dyrk den evt. i en stor krukke ved siden af hunplanten, så den er til at holde styr på. En god, hårdfør og velsmagende sort er 'Anna', der har et strejf af ananas i smagen.

Hindbær

Hindbær, Rubus ideaus, er et bær, der har sin oprindelse i de danske skove. Hindbærret er blødt som mulen på en hest, dufter forførende parfumeret og smager himmelsk sødt og friskt. Man deler de mange sorter op i sommerbærende og efterårsbærende hindbær. De sommerbærende hindbær sætter bær på andetårsskuddene. Grene, der har båret bær, skal derfor klippes ned efter høst, så der er plads til, at de nye skud kan udvikle sig. De efterårsbærende hindbær udvikler bær på førsteårsskuddene og skal derfor bare klippes helt i bund, inden de begynder at skyde i foråret. Den mest kendte sort i Danmark hedder ’Autumn Bliss’, som er en efterårsbærende sort, men den gule efterårssort ’Fall Gold’ er også på vej frem i haverne. De efterårsbærende sorter er nemme at have med at gøre, både på grund af beskæringen, og fordi de stort set ikke angribes af hindbærbillens larver. Desuden er bærrene generelt større. Der findes en masse fætre og kusiner til hindbærret såsom loganbær, Rubus x loganobaccus (en krydsning mellem hindbær og brombær) og taybær, Rubus x medana (en krydsning mellem brombær, loganbær og hindbær). Boysenbær (Rubus loganobaccus x laciniatus x idaeus) er en krydsning mellem loganbær, brombær og hindbær. Loganbærret opstod ved et tilfælde i Californien i 1880, men da smagen ikke var populær, udviklede man taybærret. Det kan blive op til 4 cm langt. Smagen minder lidt om skovhindbær. Busken er selvbestøvende, meget produktiv og kan blive op til 2 m høj.

Hyldebær

Det er noget herligt ved hyldebærbusken. Man kan lave saft af blomsterne i forsommeren, men må vente helt til sensommeren med at plukke bærrene, som kræver tilberedning, før de kan spises. Vil du prøve noget nyt, er den røde hyld, Sambucus nigra ’Black Lace’, en vidunderlig plante. Ikke alene er bladene mørke, dramatiske og smukt fligede, men blomsterne er lyserøde. Det vil sige, at du kan lave lyserød hyldeblomstsaft. Bærrene ligner almindelig hyld, men er en smule mindre, og udbyttet er en del mindre generelt. Planten kan dyrkes i en krukke, men bliver med tiden ganske stor og vil kræve en plads i mere jord efter nogle år. Hyld skal plantes om efteråret som andre bærbuske. Vil du gerne have et stort udbytte fra hyld, skal du dyrke hyld, der er storfrugtet, fx sorten ’Samyl’, der er selvbestøvende.

Se også: Hjemmelavet hyldeblomst-is med friske bær

Solbær

Solbær, Ribes nigrum, er en busk, der bliver op til 2 m høj med sorte bær, der sidder i klaser. Den blomstrer ganske diskret sidst i april, og bærrene kan plukkes juli-august. Busken, hvis blade dufter skønt af solbær, når man gnider på dem, kan lide sol, men klarer sig i halvskygge. Den skal plantes om efteråret og er ikke kræsen med jord, men giv den en lille spand kompost i marts-april. Det vil gavne frugtbæringen. Beskæring venter man med, indtil busken bliver fem-seks år gammel. Derefter tynder man busken årligt ved at klippe et par af de ældste og tykkeste grene af ved jorden. Klip gerne lige efter høst, eller mens du høster. Gode sorter af solbær er: ’Ben Hope’, ’Narve Viking’ og ’Titania’.

Jordbær

Havejordbær, Fragaria × ananassa, er nok det bær, de fleste børn og voksne kender. Det søde bær er nærmest synonymt med den danske sommer, og det er et af de bær, der virkelig kan betale sig at dyrke selv, når det gælder smag. Der findes et hav af sorter, både sene, tidlige og remonterende. Du kan dyrke jordbær i et bed, i krukker, i ampler, på væggen eller i en jordbærtrappe. Jordbær købes som færdige planter og plantes med det samme – planterne er typisk til salg i sensommeren/efteråret, som er det bedste plantetidspunkt, hvis man gerne vil kunne høste allerede året efter. Man kan også sagtens selv lave planter af aflæggere fra plantens udløbere. De er glade for en placering i fuld sol i almindelig veldrænet muldjord. Planterne skal først gødes, efter at bærsæsonen er slut, for at undgå, at planterne danner masser af blade frem for blomster og bær. Vær omhyggelig med vanding, mens bærrene udvikler sig, hvis det sker i en tør periode. Husk, at du skal forny dine jordbærplanter hvert tredje-fjerde år, hvis du vil blive ved at høste i store mængder. Det er en god idé at dække jorden i dit jordbærbed med halm, da det dels holder på fugten, dels gør, at bærrene ikke rådner så let eller bliver mudrede af jorden.Læs også: Sådan laver du din egen kompost

Blåbær

Blåbær er nærmest marcheret ind i de danske haver, efter at bærret blev udråbt til at være et superbær på grund af sit tårnhøje indhold af antioxidanter. Man skelner mellem storfrugtet blåbær, Vaccinium corymbosum (kaldes også amerikansk blåbær), lav blåbær, Vaccinium angustifolium, og almindelig blåbær, Vaccinium myrtillus (kaldes også dansk blåbær). Det er typisk lav og storfrugtet blåbær, der giver et stort udbytte. Almindelig blåbær kan være 10 år om at komme i bæring, og da buskene ikke bliver ret store, er udbyttet lille. Storfrugtet blåbær bliver 150-200 cm høj, mens lav blåbær bliver mellem 30 og 120 cm høj, så vær opmærksom på størrelsen, når du køber planter. Blåbær skal plantes i sur jord/spagnum om efteråret. Blåbær vil gerne have fuld sol og en håndfuld rododendrongødning eller hønsemøg i det tidlige forår. Planten kan sagtens gro i en stor potte. Den er selvbestøvende, men giver som regel flere bær, hvis du planter den sammen med en anden sort. Der findes flere sorter af blåbær, og høsttidspunktet svinger alt efter sorten. Vil du dyrke flere sorter, så vælg nogle, der blomstrer samtidig, så de kan bestøve hinanden. Der er også kommet en variant, Vaccinium cotymbosum ’Pink lemonade’, der giver pink bær.