Boligreportage

Byhus med eksotiske strejf

AF: af Louise Lie von Linstow
12.05.2015
Foto: Kira Brandt
Man vader bogstaveligt talt i rejseminder, når man besøger dette skønne byhus i Helsingør. Husets beboere har nemlig indrettet sig med fantastiske rejsefund og har endda støbt nogle af dem ned i gulvet i stuen. Tag et kig indenfor her!

Da Birgitte købte byhuset i Helsingør i 1976 med sin daværende mand, havde hun ikke forestillet sig, at hun stadig ville bo her mere end 35 år senere. - Det var en nedslidt rønne, og vi købte den egentlig kun, fordi den var billig, og den var det eneste, vi havde råd til, forklarer Birgitte. Sammen med sin nuværende mand Svenni, der oprindeligt er fra Island og er en dygtig fritidshåndværker, har hun brugt de seneste par år på en gennemgribende renovering af det 95 m2 store byhus, der oprindeligt var to lejligheder, der nu er slået sammen. Parret har ellers flere gange overvejet at flytte, men beslutter sig altid for at blive i huset alligevel.

Læs også: Forvalterbolig i svensk landstil

- Det er svært at konkurrere med husets beliggenhed. Vi bor praktisk talt i centrum af Helsingør By, men har samtidig kun 5 minutter til både skov og strand. Her er både ro, natur og liv, fortæller Birgitte. - Det handler jo også om, at man gennem 35 år skaber en masse minder i sit hjem, der på en eller anden måde fornemmes i rummene. Mine børn er vokset op her, og det er her, vi slapper af efter en lang dag på job, eller når vi kommer hjem fra en af vores rejser.

FÅ FLERE BOLIGREPORTAGER MED ISABELLAS!

At Birgitte og Svenni er et par, der elsker at rejse og gerne lader sig inspirere af andre kulturer, er rigt afspejlet af deres indretning i boligen. Lyse pastelfarver, der er et skagensmaleri værdigt, er mikset kønt med buddhafigurer hentet hjem fra Indien og rustikke møbler og minder fra bl.a. Mexico.

Læs også: Feminin og romantisk trævilla

Der er en fantastisk let og varm stemning, når man træder ind i stuelejligheden i Helsingør - og med det samme befinder sig i køkkenet. Entreen går nemlig i ét med det åbne køkken/alrum efter en større renovering. Før var entreen et selvstændigt rum "af lettere klaustrofobisk karakter", som Birgitte beskriver det.

I galleriet nedenfor kan du se alle de smukke billeder fra det skønne byhus:

Byhus med eksotiske strejf

Sponsoreret indhold