Stue

16 stuer med inspirerende bogreoler

AF: af Nanna Nyled Adrian / Foto: P. Wessel, R, Aller Media, Anitta Behrendt, Frederikke Heiberg, Dianna Nilsson, Andreas Mikkel Hansen, Ditte Capion, Pia Borgsmidt, Birgitta Wolfgang, PR, Maria Glæsel, Kira Brandt, Eva-Marie
1.06.2021
Indret stuen, kontoret eller et tredje rum med en bogreol, der kan give dine yndlingsbøger et flot sted at bo. Se de 16 flotte bogreoler, og lad dig inspirere!

Drømmer du om en flot bogreol, der kan rumme alt din litteratur? Så læser du med det helt rigtige sted, for vi har samlet 16 bogreoler, du kan blive inspireret af.

Inspiration til at finde den perfekte bogreol

En bogreol kan passe ind i alle hjem. Om du har små eller store rum, så kan en bogreol være med til at skabe karakter og bringe farve og harmoni ind i din indretning.
I et mindre rum kan det give mening at placere en bogreol højt oppe, da den så ikke stjæler pladsen på gulvet. Har du stuk eller lister, kan du lade dem definere, hvor bogreolen skal placeres på væggen.

Har du mere plads at boltre dig på, er en bogreol fra gulv til loft måske en idé. Det danner en flot ramme om dele af væggen og kan være en nem måde at tilføre bedre rumklang og mere farve til indretningen. Overvej, om bogreolen skal bryde med farven på væggen, så man tydeligt kan fornemme forskellen fra væg til reol.

TIP: DIY-bogreol

Se her, hvordan du hacker en IKEA-stigereol, så den bliver helt unik og perfekt som bogreol.

En bogreol behøver ikke kun indeholde bøger

En bogreol kan også nemt danne ramme om andet end bøger, magasiner og opslagsværker. Alt afhængig af bogreolens størrelse kan du placere lamper, skulpturer og andet nips på hylderne.
Bogreolen kan i det store hele indeholde alt det, du godt kan lide at kigge på, eller som du ønsker at fremhæve i indretningen - og så kan du nemt skifte ud og omrokere i det hele løbende.

Her har vi samlet 16 bogreoler, du kan blive inspireret af - uanset om du er til snedkerløsninger, IKEA-hacks eller færdige løsninger:

boligreportage_thedallashut_indbygget_reol.

Specialbygget løsning

Reolen her er bygget af parret, der bor i huset, så den passer præcis til stuens ene væg. Reoln har plads til både bøger, æsker, vaser og lamper, uden det kommer til at se kompakt ud - og så danner den ramme om et skønt kig ind til spisestuen.

Foto af Mia Mortensen.

Udnyt pladsen

Har du ikke så meget plads i rummet, så placér en bogreol oppe under loftet. Rummet virker mindre kompakt, og det giver mere gulvplads.

En integreret væg

Når du lader din bogreol gå helt op til loftet, danner den en integreret væg, som både hygger og gør plads til opbevaring. Gør gerne plads til at lidt større ting såsom lamper kan blive vist frem.
Foto af Iben og Niels Ahlberg

vaeg-reol-inspiration

Hyggehjørne

Selvom du vælger en indbygget reol til stuen, så kan du stadig udnytte pladsen foran den til små møbler som fx her, hvor Safari-stolen passer perfekt ind i hjørnet foran reolen. Hvis du vil undgå, at det ser for rodet ud, så vælg skabe nederst i din reol, der kan gemme rod væk.

Foto af Kia Hartelius/Fern Studio

Rå indretning

Skab et råt udtryk i din stue ved at lade den mørke farve fra reolen gå igen på flere af dine møbler. Har du mange fine coffee table books, kan du med fordel vælge en reol, hvor bøgerne kan udstilles, så de er med til at skabe personlighed i stuen.

Personlig løsning

Når du skal vælge bogreol, kan du overveje, om du vil investere i en skræddersyet løsning, som passer lige netop til den væg, som reolen skal stå op ad. På den måde sikrer du, at reolen bliver en fuldt integreret del af rummet. Snedkerløsningerne er selvfølgelig dyrere, end hvis du hackede en IKEA-reol eller blot købte en færdig reol, men de unikke løsninger kan være en god investering, som både kan skabe masser af ekstra opbevaring og hygge til rummet.

Foto: P. Wessel

Lang løsning

Lad en lav bogreol løbe langs hele det nederste af væggen - på den måde skaber du en fornemmelse af, at der er højt til loftet - og kunsten på væggene kan komme fuldt ud til sin ret.

Herskabelig stemning

Stuk er især kendt fra gamle herskabslejligheder, hvor det løber rundt i kanten af loftet med forskellige mønstre. Måske skal den eksisterende renses og friskes op, eller du kan montere stuk i din egen stue for at skabe den samme herskabelige stil.

Foto: Tia Borgsmidt

Harmonisk overgang

Optimér læsehjørnet med en indbygget bogreol, der udnytter pladsen optimalt og skaber harmoni i indretningen. Det kan især være flot, hvis den går over og rundt om dørkarmen og på den måde er med til at adskille rummene.

Skjulte rum

Udnyt de skjulte rum i dit hjem eller tænk i praktiske løsninger fra start ved fx at vælge låger på kabinettet under en bogreol.
Foto: Anders Schønnemann

Læsestuen

Her er der plads til fordybelse og afslapning. Den store bogreol med bøger og vaser tilfører rummet personlighed, og ved ikke at lade den gå helt op til loftet og deruodver placere bøgerne i de nederste rum, bliver der skabt fokus på det hyggelige sofaarrangement.

Rumdeler

Brug reolen til at dele rummet op - her bliver stuen adskilt fra gangen med en reol, som kan rumme bøger og hyggeligt nips, som fungerer som et farverigt indslag i det lyse hjem.
Foto: Iben & Niels Ahlberg

IKEA-reol

Reolen indeholder et mix af loppefund og ferieminder, der fungerer godt som modspil til de hvide vægge. IKEA kan være et godt valg, hvis du er på jagt efter en billig reol-løsning. Der er også flere og flere, der er begyndt at hacke klassiske IKEA-reoler, så de ender med at blive mere personlige og minde om de skræddersyede løsninger.
Foto: Kira Brandt

Knald på farverne

Tænk i kontrastfarver, og leg gerne med andet kunst på væggene, ved siden af din klassiske bogreol.
Foto: Christina Kayser O.

Asymmetrisk bogreol

Hylderne i din bogreol behøver ikke være ens i længde og bredde. Det giver et fint spil til hjemmet, hvis du sammensætter flere reoler med forskellige rum.
Foto: Ditte Capion

Adskilte hylder

Sæt separate boghylder op – som dem her i metal. Det giver et stringent udtryk, som passer godt ind i de fleste rum.
Foto: Martina Maffini/Michael De Pasquale/Livinginside

Sponsoreret indhold