Kontorartikler, løse papirer, bærbar, saks, notesblokke, pap og kuglepenne. Kontorarbejde og kreative sysler kan hurtigt komme til at rode og fylde derhjemme. Derfor giver vi her fire tips til hjemmekontoret og inspiration til kreative, smukke stilleben.
Hyggekrog: 7 læsehuler
Har du et ekstra rum til rådighed, er et kombineret gæsteværelse og arbejdsrum en god idé. Skal man koncentrere sig, er det rart at kunne lukke døren, og en seng i hjemmekontoret er oplagt til at ligge i og tænke store tanker undervejs i den kreative proces. Samtidig har man altid et værelse parat til overnattende gæster, der kun vil synes, at det er hyggeligt med den personlighed, et rum, der rent faktisk bliver brugt.
Soveværelse: Lav din egen sengegavl
Har du ikke et særskilt rum til dit hjemmekontor, er det en god idé i det mindste at anskaffe et lille skrivebord, der kan stå i et hjørne i stuen, så du undgår, at det er spisebordet, der skal tages i brug. På den måde undgår du, at det bliver et hjørne af spisebordet, der kommer til at rode, når du har gang i arbejde eller kreative sysler, der strækker sig over flere dage. Det er også rart mentalt at kunne adskille arbejde, der kræver ro og fordybelse fra familielivet om spisebordet.
Stue: 5 stilfulde sofaborde
Det er hyggeligt med et stort arbejdsbord, hvor flere kan sidde sammen og arbejde – uanset om det er papirnusseri eller større projekter, der skal laves. Bare sørg for god opbevaringsplads rundt om bordet, så det hele ikke ender i et stort rod. Hvis muligt, så gå efter, at alle familiemedlemmer har hvert sit private område enten på en hylde, i en væghængt reol el.lign., hvor man kan opbevare sine kreative remedier, vigtige papirer, sin bærbare computer og lign. Det er også en god idé at give pensler, kuglepenne, sakse m.v. en fast plads.
Computere, opladere og andre elektriske apparater afgiver kemiske stoffer, som tilsammen kan give hovedpine, tørre øjne og hoste. Derfor er det vigtigt at lufte ud på hjemmekontoret og indrette sig med grønne planter.
Se flere stilleben til det kreative kontor i galleriet her!