Buketter & kranse

Bind en romantisk krans

AF: af Af Bente Halkjær
18.05.2017
Foto: Kira Brandt.
Har du masser af blomster i krukkerne eller i haven, kan du bruge nogle af dem i små buketter eller til en fin og sommerlig krans. Se her, hvordan du binder en smuk romantisk krans.

Hvis det skyder op med rosa og lyserøde blomster i din have, kan du sagtens plukke et par stykker og lade dem pynte på anden vis i haven eller hjemmet. Vi viser dig, hvordan du binder en romantisk krans så let som ingenting. Du kan bruge lige de blomster og farver, du har lyst til.

Vild med lyserøde blomster? Se sæsonens fineste sorter her!

Det skal du bruge til en romantisk krans:

  • Rosen 'Heavenly Pink'
  • Duftpelargonie
  • Citronaloysia
  • Merian
  • Lodden løvefod
  • Havehortensiaen 'Pink Anabelle'.

Guide: Kend din krukke

Sådan gør du:

  1. Bøj en krans af kraftig ståltråd. Sno evt. blomstertape omkring, så blomsterne nemmere sidder fast.
  2. Klip blomsternes stængler forholdsvis korte - så er det nemmere at få en krans, der er ensartet i tykkelsen.
  3. Bind blomsterne på kransen enkeltvis med blomstertråd eller hel tynd vindseltråd.
  4. Når du har bundet blomster hele vejen rundt, samler du kransen ved forsigtigt at skubbe de sidste stængler ind under kransens første blomster.

TIP: Kransen har lang holdbarhed, hvis du lægger den på et fad med vand, men den er flottest, når den hænger.

Inspiration til terassen og altanen: Dyrk spiselige planter i krukker og potter

Sponsoreret indhold