Dyrk dine egne nødder

I efteråret er det pludselig muligt at samle massevis af nødder hist og her i det danske landskab – men også i haven kan du dyrke både danske og mere eksotiske nødder.

Har du nødder i haven, så kender du efteråret som tiden, hvor de sprøde lækkerier høstes. Vær dog opmærksom på, at det afhænger af, hvilke nødder du dyrker, om du skal plukke eller samle dem op fra jorden. Nogle nødder kan spises friske, andre skal tørres, før de smager godt.

Sådan dyrker du dine egne nødder

Køber du nødder eller bær i supermarkedet, koster de ofte en del. Planter du i stedet et træ eller en busk i haven, kan du ud over at nyde synet af de dekorative vækster høste mange nødder og bær i løbet af sæsonen. De er både billigere og mere smagfulde end dem fra supermarkedet, hvad enten du spiser dem friske direkte fra træet og eller tørrer dem og gemmer til senere brug.

Selvom mandler, kastanjer og morbærtræer oftest forbindes med varmere himmelstrøg, er det muligt at få held med at dyrke dem herhjemme, hvis du vælger gode sorter, og du har et mildt mikroklima i din have. På køligere og mere udsatte steder kan du få en høst af spændende sorter af hasselnødder, valnødder og dens mindre kendte fætter hjertenødden. Havtorn, som normalt findes i den vilde natur, kan også fint dyrkes i haven og klarer sig næsten overalt.

Hvad end du planter et træ eller en busk, skal du først og fremmest tænke i bredden og højden, for både træer og buske kan med tiden komme til at fylde en del i haven. Vil du høste nødder i den nærmeste fremtid, er det en god idé at købe et podet træ frem for en frøplante, især hvis det er et valnøddetræ.

Vi giver dig her gode tips til spændende sorter, som egner sig til det danske klima.

De 4 mest almindelige danske nødder

1. Valnødder. Saml valnødderne op, lige så snart de falder ned på jorden, så frugterne er pæne og ikke angrebet af mug. Rens dem grundigt, inden de lægges til tørre.
2. Spisekastanjer. Spisekastanjer skal ikke plukkes men samles op fra jorden, da de så har løsnet sig fra den stikkende skal. I modsætning til andre nødder skal spisekastanjer ikke tørres, men opbevares koldt.
3. Hasselnødder. Pluk hasselnødderne direkte fra busken, når de første nødder begynder at falde af af sig selv. Du kan enten spise dem med det samme eller tørre dem til vinterhalvåret.
4. Mandler. Det er ikke alle mandeltræer, man kan dyrke i Danmark, men sødmandel, Prunus dulcis, er et af de træer, der trives i det danske vejr. Mandlerne skal høstes, når de grønne skaller åbner sig.

Plant i rette højde

Både valnøddetræer, hjertenød og podede hasseltræer skal plantes i samme jordhøjde, som jorden i potten. Hasselbuske skal plantes, så rodhalsen er synlig. Plantes den for dybt, kan der gå råd i stammens bark, og planten vil dø. Hasselbuske og hasseltræer vil have godt med vand, især den første sæson efter plantning.

Almindelig valnød

Tidligere skulle man vente flere år, fra almindelig valnød, Juglans regia, blev plantet, til det gav nødder. I dag er det muligt at høste nødder allerede de første år, hvis man altså vælger et podet træ af moderne sorter. Der er desuden fremavlet svagt voksende sorter, der fylder knap så meget i haven.

Valnøddetræer elsker varme og giver størst udbytte, hvis de står et sted med læ og sol. Det kan være nødvendigt at vande træet en gang om ugen i tørre perioder. Træet foretrækker en næringsrig og muldrig jord, og det har godt af at blive gødet med en god, organisk gødning i marts og juni. I august/september beskæres træet, for på det tidspunkt ”bløder” det ikke fra snittene.

Valnødder skal ikke plukkes, de falder selv af træet, når de er modne. Hos nogle sorter falder nødderne ned på jorden, mens den grønne skal stadig sidder på. Opbevar dem skyggefuldt og luftigt, så kan skallen fjernes efter nogle uger. Tør nødderne på en rist et tørt, lunt og luftigt sted, og opbevar dem køligt i et net eller en nylonstrømpe, eller frys kernerne ned.

Gode sorter af alm. valnød

Valnøddetræer trives bedst i en næringsrig, muldrig jord og i læ og sol. Det bedste tidspunkt at beskære træet på er i august/september.

• Juglans regia 'Amanda' er en ny sort fra Westergaards Planteskole. Træet er sundt og bærer valnødder af en meget fin kvalitet allerede efter et-to år.
• Juglans regia 'Broadview' er kompakt af vækst og virkelig hårdfør. Træet bærer frugt allerede efter to-tre år. I frisk form kan kernehinden være let bitter, og den grønne skal bliver af og til siddende, når nødderne falder af træet.
• Juglans regia 'Fejø' er et stort træ med rig frugtsætning. Skallen kan knækkes med hænderne, og smagen er mild og fin. Træet trives i et mildt klima.
• Juglans regia 'Kappels Kæmpe' er en kæmpevalnød opformeret fra et over 100 år gammelt træ ved Gottesgabe Gods nær Nakskov på Lolland.

Valnødderne er bedst friske eller opbevaret på frost.

Hjertenød/japansk valnød

Junglans ailanthifolia, kaldet hjertenød eller japansk valnød, er en spændende nyhed på vores breddegrader. Smagen af den fine, hjerteformede kerne er mild og sød, og den har et højt indhold af antioxidanter, som gør, at nødderne kan gemmes i flere år, uden at de bliver harske. Nødden er lidt besværlig at få ud af den let bitre hinde, men det er hele arbejdet værd.

Sorter af hjertenød

Et hjertenøddetræ bliver knap så højt som et valnøddetræ, og der findes flere gode sorter, som egner sig til klimaet herhjemme. Junglans ailanthifolia 'Kalmar' er en sort, der er fremavlet i Sverige, så den trives også fint i Danmark. Det er et stort og bredkronet træ, der giver masser af nødder til forrådskammeret og samtidig er fuldt hårdført. Nødderne er lette at knække, og det er nemt at få en hel, hjerteformet kerne ud. Sidder nødderne i tætte klaser, kan hjertet blive lidt klemt i formen.

’CW1’ og ’CW3’ er sorter fra den canadiske nøddeentusiast Douglas Campbell. Begge er hårdføre og modner tidligt med søde, velsmagende nødder. ’CW3’ har desuden smukt. mørkegrønt løv, der ikke gulner nær så tidligt som de øvrige sorter. Et andet godt valg er Junglans ailanthifolia 'Anneke', en ny sort fra Holland med rigtig store frugter.

Ægte kastanje

I Frankrig har ægte kastanje, Castanea sativa, i århundreder været en del af den lokale fødevareproduktion, hvor de franske bønder i tider, hvor hveden har været dyr, har lavet mel af kastanjen.

Hos os er kastanjen på sin nordgrænse. For at få succes med spisekastanjer her i landet er det vigtigt at vælge hårdføre sorter og sikre gode bestøvningsforhold. Kastanjetræer er ikke selvbestøvende, men kræver et træ af en anden sort i nærheden for at sætte frugt. Du sikrer den bedste høst ved at plante en anden, gerne frøformeret eller pollenrig sort i nærheden. I løbet af 20-30 år kan et kastanjetræ blive omkring 20 m højt og 12 m bredt. Beskærer du om vinteren, får træet et mere buskagtigt udseende. Det trives i fuld sol og gerne en let sur jord, men andre jordforhold går også an. Du bør dog undgå at gøde med kalkholdig gødning.

De høstede spisekastanjer skal ikke tørres, som nødder skal det, men i stedet opbevares i en spand eller bunke med sand eller i køleskabet.

Gode sorter af Ægte kastanje

Kastanjetræer trives i fuld sol og let sur jord, men kan også give et fint udbytte i andre jordtyper. Ønsker du et mere buskagtigt træ, er det en god idé at beskære om vinteren.

• Castanea 'Marigoule' er en hybrid mellem japansk og europæisk spisekastanje. Træet er meget robust og sundt og giver en meget fin kvalitet spisekastanjer. Pollenmængden er lille.
• Castanea 'Precoce des Vans' modner allerede sidst i september med middelstore og velsmagende frugter, som er velegnede til ristning. Sorten er samtidig en glimrende bestøver.
• Castanea 'Rousse de Nay' er lidt svagere i væksten end 'Marigoule', og det er en fordel i en mindre have. Træet er sundt med velsmagende kastanjer, men det egner sig ikke som bestøver.

Sødmandel

Der findes ikke noget så smukt som et mandeltræ i blomst, men det er ofte noget, vi forbinder med foråret i syden. Det kan dog også lade sig gøre at få samme blomstring i haverne herhjemme, og i november kan der så høstes mandler.

Der dyrkes to typer mandeltræer her i landet, ægte sødmandel, Prunus dulcis, og mandelfersken, Prunus x amygdalopersica, som er en krydsning mellem mandel og fersken. Sødmandel kræver al den varme, den kan få i vores klima, og trives bedst op ad en lun mur. Mandlerne smager, som navnet antyder, sødt, og de er uden de bitterstoffer, vi kender fra importerede mandler. Ferskenmandel er langt mere robust og knap så varmekrævende. Kernerne er let bitre, men smager stadig skønt.

Mandeltræer bliver mellem fire og 10 m høje. De blomstrer allerede i marts, og man kan risikere, at blomsterne tager skade ved frost i foråret. Er der risiko for frost, kan du lægge en fiberdug over træet. Syv-otte måneder efter blomstring kan mandlerne høstes. Mandeltræer trives i en næringsrig, veldrænet jord og gødes som andre frugttræer med organisk gødning i forsommeren.

Prunus dulcis ’Ulrich’ og ’Palatina’ stammer fra Tyskland, og på Westergaards Planteskole har de aldrig oplevet vinterskader på træerne. 'Ulrich' har endda formået at sætte mandler trods -3° midt under blomstringen. Begge sorter har søde og milde kerner. De er dog sårbare over for bakteriekræft.

Sort morbær

Morus nigra-arten består af forholdsvis små og luftige træer, der er nemme at håndtere. Mange af de importerede sorter, der sælges under artsnavnet Morus nigra, er i virkeligheden hvid morbær, Morus alba, men en ægte Morus nigra er klart at foretrække. På Westergaards Planteskole er sort morbær, Morus nigra, et hjertebarn, og man forsøger at opformere gamle sorter fra rundtomkring i landet. I Sverige har de forædlet Morus acidosa 'Mulle', der giver fine bær, som smagsmæssigt minder om ægte, sorte morbær, men kun er halvt så store.

Morbær trives i de fleste jordtyper, men har brug for en del sol og læ, da grenene er sarte. De blomstrer sent og rammes sjældent af frostskader. Køber du et morbærtræ på en planteskole, kan du forvente frugter allerede efter et par år. Træet er let at holde og kan beskæres i den tidlige sommer. Stynes morbærtræet, er det nødvendigt at supplere med organisk gødning, for at træet kan sætte tilstrækkeligt med nye blade.

Almindelig havtorn

Almindelig havtorn, Hippophae rhamnoides, egner sig ikke kun til klitter og skove, men trives også i haven. Havtorn elsker fuld sol og kan også klare sig i mager jord. Den har bakterieknolde på rødderne, der fikserer kvælstof, så derfor er det kun nødvendigt at gøde første år. Det er en god idé at vande en smule i tørre perioder, men busken bryder sig ikke om kompakt og våd jord.

Den er fuldt hårdfør og tåler helt ned til -40°. Havtorn findes i flere forskellige typer, fx en lavere, busket udgave og en, der bliver højere og mere åben. Begge typer har mange, lange torne, men der findes nyere og mere rigt bærende hybrider, som er tornfri. Havtorn er tvebo, hvilket vil sige, at der er forskel på han- og hunplanternes blomster. Det er hunplanterne, som bærer frugt, men for at sikre gode bestøvningsforhold er det vigtigt at plante én eller flere hanplanter i nærheden.

Storfrugtet hassel

Hasselnødder er en dejlig spise, men hvis du vil have stort udbytte, er det vigtigt at vælge en god sort. Storfrugtet hassel, Corylus maxima, giver store nødder, og planten bliver også større end almindelig hassel, Corylus avellana.

Ofte dyrkes hassel som buske, enten i krat eller fritstående, og kan komme til at fylde rigtig meget. Vil man gerne have et opstammet træ, som er lettere at få plads til i haven, kan man købe en hassel, som er podet på en stamme af tyrkisk hassel, Corylus colurna. Der findes desuden hybrider mellem storfrugtet hassel og tyrkisk hassel. De har den fordel, at de får næsten helt fiberfri kerner, der ikke krymper ved tørring.

Hassel trives bedst i en frugtbar jord med god vandforsyning, og den bedste høst opnås, hvis planten står i læ og fuld sol. For at sikre en god bestøvning skal man plante to eller flere hasselbuske i haven, og det bedste udbytte fås ved at beskære hasselbuskene årligt. Det er især de middellange skud fra året før, der sætter mange blomsterknopper, så bevar dem, og skær de ældre grene ned. En velholdt hassel med lys og luft i kronen er samtidig mere modstandsdygtig over for sygdomme.

Gode sorter af hassel

Du får den største høst af hasselnødder, hvis planten står i læ og fuld sol. Den trives bedst i en frugtbar jord med god vandforsyning og skal beskæres årligt.

• Corylus maxima 'Lambert’s Filbert' findes udbredt i hele Europa og sælges også som friske nødder. Kernen er stor og udbyttet højt og regelmæssigt, og det er på nuværende tidspunkt den bedste sort. Busken er opret af vækst og både sund og hårdfør.
• Corylus maxima 'Waterloo' er hjemtaget fra New Zealand og minder meget om den europæiske sort Corylus avellana 'Gustav’s Zeller'. Den har aflange nødder med en kort, grøn has og en dekorativ skal, der let slipper nødden, når denne er moden. Dens udbytte ligger tæt op ad 'Lamberts Filbert' og er også en god bestøver for samme.
• Corylus avellana 'Emoa1' er en nyere sort fra Holland, der indtil videre tegner til at få et højt udbytte og at være en af de bedste runde sorter. 'Halleske Kæmpe' og 'Bolwiller' tilhører samme gruppe, dog uden samme høje udbytte. Nødden har en tyk skal og lidt fibre, men kvaliteten er fin – også som tørret nød.
• 'Farris 88Q' er en hybrid, der er en af de vigtigste avlssorter, bl.a. fordi fibervævet bliver siddende på indersiden af skallen, så kernerne er helt rene. Den fås typisk podet på tyrkisk hassel, Corylus colurna. Giver et stabilt og middelstort udbytte.

Enstammede hasseltræer

Det er lidt sjældnere at se hasseltræer i haven, og det er en skam, da det er smukke, enstammede træer med en krone, der minder om løvtræer. Hasseltræerne er podede på en grundstamme af tyrkisk hassel, Corylus colurna, og de forskellige sorters frugter varierer fra små til kæmpestore nødder og kan høstes fra slutningen af september til hen på efteråret. Træet vokser ca. en halv meter om året, bliver op til syv meter højt og giver allerede efter et par år en god nøddehøst.

Hvis der er god plads i haven, kan du også vælge en ren tyrkisk hassel, som er et op til 15 meter højt, enstammet træ med en smuk, kegleformet krone, der med alderen udvikler grene, der går næsten vandret ud fra stammen. Hasselnødderne på tyrkisk hassel er dog mindre og mere tykskallede end på podede hasseltræer, og sidder tætpakket i haser med lange, hårede flige, der ligner små pindsvin. Hasselnødder er modne og høstes, når de kan drejes i hasen, som er de grønne blade, der omgiver nødden. Mens valnødder skal have god ventilation for at tørre, kan hasselnødder tørres ved bare at lægge dem i frugtskålen, og de kan gemmes i op til flere år.