Sådan sammensætter du din køkkenhave

Kan grøntsager være enten venner eller fjender i køkkenhaven? Ja! Nogle afgrøder holder sygdomme og skadedyr væk fra sine naboer, mens andre smitter naboerne med egne dårligdomme. Derfor er det vigtigt, hvilke grøntsager du lader flytte ind ved siden af hinanden i køkkenhaven.

Guide: Afgrøder i køkkenhaven

Vil du have mest muligt ud af din køkkenhave? Så er det en god idé at planlægge, hvilke grøntsager der skal vokse ved siden af og efter hinanden. Nogle grøntsager høstes tidligt, nogle sås eller plantes først, når jorden er varm, nogle kræver meget næring, og andre efterlader næring efter høst. Du kan også udnytte planternes højde og form, så du får mest ud af arealet.

De forskellige planter kan derudover også enten smitte med sygdomme eller hæmme angreb af skadedyr hos deres naboer. Helt generelt gælder det, at mangfoldighed er godt. Med mange forskellige plantearter undgår du, at visse sygdomme og skadedyr opformeres voldsomt, og mange plantearter giver plads til mange forskellige gavnlige insekter.

Plant blomster i køkkenhaven

Blomster er både smukke og gavnlige at have i køkkenhaven. De tiltrækker nemlig svirrefluer, som finder mad i blomsterne – ligesom bier og sommerfugle. Svirrefluernes larver æder masser af bladlus – hver larve kan spise 200-900 bladlus. Men også bier, sommerfugle og andre insekter er vigtige i haven, fordi de via bestøvning sørger for, at du kan høste frugter, ærter, bønner, squash og agurker.

Ikke alle blomster er lige gode. De enkeltblomstrende er bedst, for her er nektar og pollen nemt tilgængeligt. Kurvblomster som morgenfrue og georgine eller skærmplanter som røllike og dild er især gode, fordi hver enkelt blomst består af talrige bittesmå blomster, der er fyldt med mad til insekterne.

Rigtige venner – eller ej

Har du en lille køkkenhave, kan det være nødvendigt at tænke i form og højde, når du planlægger bedene. Vælg en grøntsag, der fylder over jorden sammen med en, der fylder mere under jorden eller er høj og slank. For eksempel er hestebønne, ært og stangbønne ranke og oprette, så de passer godt sammen med hvidkål, rødkål eller en lav sort af grønkål.

Der er nogle afgrøder, som bestemt ikke trives i nærheden af hinanden. Tomater kan for eksempel blive angrebet af kartoffelskimmel, så her er det vigtigt at placere kartofler og tomater så langt som muligt fra hinanden, så de ikke smitter hinanden.

Et klassisk makkerpar i køkkenhaven er gulerødder og løg eller hvidløg. Duften fra løgene forvirrer nemlig gulerodsfluerne, så der kommer færre orm i gulerødderne. Men det kræver dog, at du har fire rækker løg for hver række gulerod, for at det virkelig virker.

Der er samtidig afgrøder, der kan nyde godt af den næring, som andre afgiver. Hestebønne, ært, pralbønne og stangbønne er bælgplanter, og de lever i samspil med bakterier, der er i små knolde på bælgplanternes rødder. Bakterierne forsyner bønnerne med det vigtige næringsstof kvælstof (N), som de opfanger fra luften. Derfor er det ikke nødvendigt at gøde bælgplanter.

Der er dog andre afgrøder, der har brug for at få tilført kvælstof, og som kan nyde godt af den mængde, der efterlades, når bælgplanterne ikke længere giver afgrøder midt på sommeren. Klip stænglerne af ved jordoverfladen, og efterlad rødderne i jorden. Især sentvoksende kål som grønkål, rosenkål, vinterhvidkål, rødkål og selleri er gode naboplanter til bælgplanterne, fordi de har brug for ekstra kvælstof.

Høst og så i samme bed

Tænk smart, og udnyt ventetiden, mens de langsomt voksende grøntsager vokser til. Plant for eksempel spinat og radiser, som vokser hurtigt frem, mellem knoldselleri, pastinak og persillerod, der først fylder rækkerne ud på sommeren. Mellem grønkål, rosenkål og rødkål kan du faktisk nå at høste flere hold radiser, inden de sene kål fylder rækkerne ud.

Du kan udnytte, at nogle grøntsager først skal i jorden, når den er varm midt i maj eller senere og først rigtig kommer frem hen på sommeren. Det gælder busktomat, squash, græskar, majs og krybbønner.

Plant derfor for eksempel busktomater mellem rødbederækkerne, for førstnævnte vil først vokse sig store, når du kan begynde at høste af rødbederne.

Vent eventuelt også med at så eller plante de varmekrævende ud til efter, du har høstet de tidlige grøntsager. Når du har høstet spinaten eller de tidlige kartofler, kan du så krybbønner, forspirede majs eller grønkål samme sted - en smart måde at udnytte arealet på!

Overvej også at blande tidlige og sene sorter af samme afgrøde i samme bed. Har du et bed, der måler 110 cm i bredden, er der i princippet kun plads til to rækker, fordi afstanden mellem rækkerne skal være 60 cm.

Kombinerer du i stedet tidlige og sene sorter, kan du have tre rækker i samme bed. Plant en sen sort i midten og en tidlig sort på hver side af den – eller omvendt. På den måde forhindrer afstanden ikke, at kartoflerne kan udvikle sig, fordi de gror og høstes på forskellige tidspunkter.

Flyt grøntsagerne rundt

Når du hvert år planlægger køkkenhaven, er det vigtigt at tænke i sædskifte, dvs. at flytte grøntsagernes placering fra år til år, for sygdomme og skadedyr kan overleve i jorden.

Særligt kål og andre korsblomstrende planter, for eksempel radiser og rucola, er særligt udsatte, for de kan blive angrebet af sygdommen kålbrok, hvis du dyrker dem for ofte i samme jord. Kålbrok ødelægger rødderne, og når den først er i jorden, skal der gå i hvert fald 12 år, inden du kan dyrke kål eller andre korsblomstrende på samme sted.

Derfor kan det være en god idé at dyrke disse planter i samme bed eller nogle få bede, så du nemmere kan holde styr på, hvor de har været, og hvor de skal hen næste gang.

Der er andre planter, som også trives bedst med nye placeringer hvert år, for eksempel kartofler, der kan lide af flere sygdomme og skadedyr, ærter og hestebønner, der kan skades af bladrandbiller, og ærter, der kan lide af ærteskimmel. Generelt har de fleste afgrøder godt af ikke at blive dyrket det samme sted år efter år.

1. Enkeltblomstrende planter er gode, fordi bier, sommerfugle og andre insekter nemt kan komme til at få pollen og nektar.
2. Når du har høstet kartoflerne, kan du plante forspirede bønner på samme jord. Forspirede bønner, grønkål, hovedkål og rosenkål kan du plante ud indtil midt på sommeren og stadig nå at få fint udbytte af.
3. Blomster i køkkenhaven tiltrækker nyttige insekter, så plant rækker med dem rundtomkring. Her er det et bed med enkeltblomstrende georginer.
4. Når squashen begynder at fylde bedet ud, skal du fjerne spinat og salat, hvis det tidligere har fået lov at husere i bedet. Det passer fint, for spinat og salat går alligevel ofte i stok, når det bliver varmt.

1. Svirrefluer finder masser af nektar og pollen i de enkeltblomstrende georginer.
2. Plant kartofler med forskellige høsttidspunkter. Yderst er her to rækker af en tidlig sort og i midten en sen sort.
3. Busktomater fylder først i sensommeren, så plant den mellem rødbederne, der oftest er høstet, når tomatplanten rigtigt får fat.
4. De røde rosenkål levner plads til morgenfruer i højsommeren. Senere bliver de høje og skygger.