Desserter

Hjemmelavet is: 7 gode råd

AF: af Eilen Anthoniussen
5.03.2021
Foto: Lars Ranek.
Intet er som hjemmelavet is, hvor du kan lege med lækre smagsvarianter. Her får du syv tips og tricks til at lykkes med hjemmelavet is.

Hjemmelavet is er ikke noget svært projekt at kaste sig ud i. Hjemmelavet is kan også være en leg, hvor du får mulighed for at kreere de mest smagfulde, lækre og ikke mindst smukke desserter. Hvad enten du får hjælp af en ismaskine eller du klarer røre- og frysearbejdet ved håndkraft, er der visse forholdsregler, du kan følge, når hjemmelavet is skal på bordet.

Hjemmelavet is er ikke en sæsonbestemt dessert, men en dessert og en leg, du kan have glæde af hele året. Derfor har vi samlet syv gode råd til dig, der med glæde serverer hjemmelavet is året rundt.

Læs også: Hjemmelavet is på 5 minutter!

7 tips til hjemmelavet is:

Sød godt: Når du laver hjemmelavet is, skal smagen være mere intens og sødere, end hvis du laver en ikke-frosset dessert. Kulden dræber nemlig en del af smagen.

Frys forsigtigt: Hjemmelavet is smager bedst, når den ikke er alt for hårdt frosset. Is opbevaret i køleskabets frostboks smager bedre end is opbevaret i en dybfryser.

Kogt creme: Hvis du vil efterligne de klassiske, bløde gelati, når du laver hjemmelavet is, kan du med fordel lave en mælkeis med en kogt creme tilsat smagsstoffer.

Læs også: 5 desserter du kan lave i sommerhuset!

Moden frugt: Den frugt, du bruger til hjemmelavet is og sorbet, skal være så moden og velsmagende som muligt.

Pisk meget: Pisk hjemmelavet is eller sorbet så meget som muligt. Det minimerer de iskrystaller, som ellers giver en grynet eller knasende konsistens.

Frosne bær: Når du laver hjemmelavet is, kan du overveje at give friske eller frosne bær eller frugt en tur i blenderen og bruge pureen som basis i sorbetter.

Husk: Smeltet is må aldrig fryses igen. Det kan give madforgiftning, fordi ismassen ved stuetemperatur er grobund for bakterier.

Læs også: Sommer-desserter med bær!

Sponsoreret indhold