Hjemmelavet pizza går man aldrig galt i byen med. Vil du prøve noget andet end en af de klassiske varianter, giver vi dig opskriften på en vegatarisk regnbuepizza - farverig og fyldt med grøntsager. Vild med pizza? Prøv denne
perfekte pizza med bresaola!
Det skal du bruge til sød kartoffel-pizza:
1 pizza Pizzabund:- 225 g sød kartoffel
- 2 ½ dl grovvalsede havregryn
- 2 æg
- ½ tsk. havsalt
Pizzasauce:- 50 g tomatpure
- 1 spsk. olivenolie
- 1 fed hvidløg
- ½ tsk. basilikum
- ½ tsk. oregano
- 1/4 tsk. cayennepeber
- lidt havsalt og peber
Topping:- 1 rød peber
- 5 champignoner
- 1 rødløg
- 2 håndfulde spinat
- 1 spsk. gærflager
Prøv også: Nem og lækker flammkuchen
Sådan gør du:
Pizzabund:
- Tænd ovnen på 200 °.
- Skræl kartoflerne, og hak dem i små stykker.
- Kom dem og havregryn i en foodprocessor, og blend indtil det er helt finthakket.
- Tilsæt derefter resten af ingredienserne, og blend indtil du har en tyk og sammenhængende pizzadej.
- Brug en ske til at forme pizzaen på en bagepladebeklædt med bagepapir (smør gerne bagepapiret med en lille smule olivenolie).
- Bag pizzaen i 20-30 minutter, til den er meget let gylden.
- Vend derefter forsigtigt pizzaen, og giv den 10 minutter mere. Hold godt øje med den, bagetiden kan variere meget fra ovn til ovn.
Pizzasauce og topping:- Lav pizzasaucen ved at røre alle ingredienser sammen.
- Sæt saucen til side, og snit rød peber, champignoner og rødløg.
- Kom dem på en forvarmet grillpande på høj varme, og steg dem i et par minutter på hver side.
- Tag pizzaen ud af ovnen efter de 30-40 minutter, og smør pizzasaucen ud.
- Tilføj de grillede grøntsager og spinaten, og giv pizzaen 5 minutter ekstra i ovnen.
- Drys til sidst pizzaen med gærflagerne.
Se også: Nem og god grundopskrift på pizzadej
Vil du have flere regnbuefarvede opskrifter?
Opskriften er fra Signe Moesby Leths bog regnbuemad, som præsenterer sund og vegetarisk mad i alle regnbuens farver. Bogen kan også bruges af flexitarer og kødspisere, der gerne vil finde farverig og sund inspiration.