Kager

Citronsnitter med kokos

Lille bid, stor smag: Citronsnitterne her forener en himmelsk blanding af syrlig citron og sød kokos i små, lækre bidder - få opskriften her!
af Gitte Heidi Rasmussen. Foto: Columbus Leth.12.11.2023
30 stk

Ingredienser

  • ¾ citron, skallen herfra
  • 200 g hvedemel
  • 0,5 tsk. hjortetaksalt
  • 100 g sukker
  • 100 g kokosmel
  • 200 g smør

Glasur

  • ¼ citron, skallen herfra
  • 2 spsk. citronsaft
  • 125 g flormelis

Sådan laver du citronsnitter med kokos

  1. Tænd ovnen på 175°.
  2. Riv citronen, og bland revet citronskal, hvedemel, hjortetaksalt, sukker og kokosmel i en skål.
  3. Smuldr smørret i dejen, og ælt den sammen.
  4. Del dejen i 3, tril dem til lange stænger, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Tryk stængerne flade med hænderne, og bag dem i 12-14 minutter, til de er let gyldne.

Glasur

  1. Riv citronen, og pres saften.
  2. Rør citronskal og -saft med flormelis til en glasur, og smør den på småkagerne, mens de stadig er lune.
  3. Skær dem straks i snitter med en skarp kniv. Læg dem til afkøling på en bagerist, og opbevar de kolde, sprøde kager i en kagedåse.

Sponsoreret indhold