Det er nok ikke de her påskeæg, du skal servere for børnene. Der er nemlig Grand Manier i. Til gengæld er det perfekt påskeæg til de voksne.
Påskeæg med Grand Manier-marinerede rosiner
18 påskeæg
Det skal du bruge
15 store lyse rosiner
4 spsk. Grand Marnier
500 g ren marcipan
150 g mørk chokolade til overtræk
5 smuttede mandler til at pynte med
Få også opskriften på de helt klassiske påskeæg af marcipan med chokoladeovertræk i forårsfarver
Sådan gør du
Skær rosinerne i små stykker og kom dem i en lille skål. Dæk dem med Grand Marnier, og lad dem trække natten over tildækket.
Ælt marcipanen sammen med rosinerne. Del massen i 18 stykker og form æggene i hånden, så de får den rigtige form - lidt spidse i den ene ende.
Smelt chokoladen i et vandbad. Rul æggene i chokoladen med en ske, så de får en grov overflade.
Læg æggene på bagepapir, så er de lettere at tage af, når chokoladen er tør.
Pynt hvert påskeæg med en kvart mandel, inden chokoladen tørrer. Når chokoladen er helt hård og tør, er dine hjemmelavede påskeæg klar til servering.
Elsker du nougat? Så prøv denne opskrift på påskeæg med en nougatoverraskelse indeni