Aftensmad

Risotto med østershatte

Østershatte er i højsæson, og i den anledning har vi brugt dem i en fyldig og smagsrig ret med risotto og chorizopølse, som du bare må prøve!
af Camilla Biesbjerg Markussen5.03.2015Foto: Jes Buusmann og Betina Hastoft

De fleste forbinder svampe med efteråret, men faktisk er den almindelige østershat en vintersvamp, der er i højsæson fra november til december og igen i marts-april! Den vokser i bundter på gamle bøgetræsstammer og dyrkes også i hele verden, hvor den gror på halm. I danske supermarkeder kan du købe friske østershatte året rundt. Østershatte bør ikke spises rå, da de har en bitter smag!

FÅ MASSER AF INSPIRATION TIL HAVEN, MADEN OG BOLIGEN MED ISABELLAS!

Stegte østershatte er fantastiske i stuvninger og som fyld i omeletter, tærter og pastaretter. Vi har sammensat de lækre svampe med risotto og chorizo i denne smagsrige ret!

Læs også: Pandekager med svampestuvning

Risotto med østershatte

  • 1 løg
  • 350 g risottoris
  • 3 spsk. olivenolie
  • 3 kviste frisk timian – gem lidt til drys
  • Ca. ½ l grøntsagsbouillon
  • 4-500 g østershatte
  • 100 g tørret chorizopølse
  • 2 spsk. hvidvinseddike
  • Salt og friskkværnet peber
  • 50 g parmesanost

Tilbehør:

  • Godt brød

Prøv også denne risotto med skovsvampe og et pift af Madeira.

Sådan laver du risotto med østershatte:

  1. Pil løget, og hak det fint. Steg løg og rå risottoris i en gryde med 2 spsk. olie i 2-3 minutter.
  2. Tilsæt timiankviste, hæld grøntsagsbouillon over, og bring retten i kog.
  3. Skru ned på lav varme, når bouillonen koger. Læg låg på gryden, og lad retten småkoge i 20 minutter. Tilsæt evt. mere bouillon undervejs.
  4. Rens svampene, og skær dem i mindre stykker. Kassér den hårde stok.
  5. Varm en pande op med 1 spsk. olie, og steg svampene ved høj varme i 2 minutter.
  6. Skær chorizoen i tynde skiver, og steg dem gyldne på panden sammen med svampene. Læg svampe og chorizo over på en tallerken.
  7. Hæld hvidvinseddike på panden, og lad den koge et par minutter. Tilsæt de kogte risottoris sammen med de stegte svampe og chorizo, og vend rundt.
  8. Smag risottoen til med salt og peber, og servér med et drys parmesanost og evt. lidt frisk timian. Servér med et godt brød til.

Find også grundopskriften på risotto her!

Sponsoreret indhold