Kylling er sundt, billigt og superanvendeligt i de hektiske hverdage, når der skal god hverdagsmad på bordet i en fart! Her får du den nemmeste opskrift på kylling i fad.
af Camilla Zarah Lawes.11.01.2016Foto: Wichmann+Bendtsen Photography.
80’ernes fedtdryppende lørdagskylling er heldigvis næsten gået i glemmebogen til fordel for den hjemmelavede slags. Vil du også servere kylling på en hverdag, så får du den perfekte opskrift her!
4 personer
Ingredienser
1 stor kylling, ca. 1.300-1.600 g
1 kg nye kartofler
Salt og friskkværnet peber
Lidt olivenolie
Saft af 1 citron
2 spsk. tørret oregano
2 spsk. tørret timian
Salat
1 bakke blandede salatskud
½ dl olivenolie
3 spsk. hvid balsamico
Salt og friskkværnet peber
Desuden
1 bundt bredbladet persille
Sådan laver du kylling i fad
Tænd ovnen på 180º. Vask kartoflerne, og fordel dem i et stort ovnfast fad − er nogle af dem store, kan du halvere dem. Krydr kartoflerne med salt og friskkværnet peber.
Halvér kyllingen, og læg den i det ovnfaste fad. Krydr kyllingen med olivenolie, citronsaft, oregano, timian, salt og friskkværnet peber.
Steg kyllingen og kartoflerne i ovnen i 55 minutter.
Salat
Skyl salaten, og dryp den godt af.
Rør olie sammen med balsamico, salt og friskkværnet peber, og hæld blandingen over salaten.
Hak den bredbladede persille. Drys lidt over kyllingen og resten over salaten.