Forretter

Tærte med asparges og bacon

Tærte er en skøn og nem hverdagsklassiker. Fyld den med lækre grønne asparges, cherrytomater og bacon.
af Kristina Marckmann.12.02.2021Foto: Carina Krüger.

En tærte er et godt valg, når det skal gå hurtigt, men samtidig gerne må være sundt og smage godt i hverdagen. Hvis du køber en færdiglavet tærtedej i supermarkedet, kan du hurtigt lave en god og mættende tærte, som alle i familien kan være med på. Servér den gerne med en grøn salat til.

3 personer

Ingredienser

  • 1 pakke færdig tærtedej
  • 1 bdt. grønne asparges
  • 1 løg
  • 1 spsk. olie
  • 2 fed finthakket hvidløg
  • Salt og peber
  • 2 æg
  • 1 dl fløde 9%
  • 100 g feta
  • 6 cherrytomater
  • 150 g bacon i skiver

Sådan laver du tærte med asparges og bacon

  1. Rul dejen ud og læg den i en 28 cm stor tærteform. Prik dejen med en gaffel og forbag tærtebunden ved 200° i 15 min., til den er gylden.
  2. Skær aspargesene i mindre stykker, løgene i tern, sautér dem i olien sammen med hvidløg og smag til med salt og peber.
  3. Pisk æggene med fløden og smuldr fetaen i.
  4. Fordel aspargesfyldet og halve tomater i tærtebunden, hæld æggemassen ved og læg baconskiver over.
  5. Bag tærten ved 215° i 25 min. og servér tærten med en god salat.

Sponsoreret indhold