Salade de chevre chaud er til dig der er vild med gedeost. Så er den franske klassiker, chevre chaud, godt på vej til også at blive en klassiker for dig. Navnet henviser til den smeltede gedeost på toppen af flutet.
Tekst og8.07.2021foto af Skovdal Nordic.
6 personer
CHEVRE CHAUD
½ flute
300 g frisk gedeost i rulle
3 spsk. flydende honning
1 håndfuld frisk timian
DRESSING
2 spsk. balsamicoeddike
1 tsk. salt
1 tsk. grov sennep
½ tsk. flydende honning
½ dl olivenolie
1 knivspids peber
SALAT
200 g valnøddekerner
30 g brændte figner (3 stk.)
1 frillicesalat
1 håndfuld spiselige blomster
Skal du snart have gæster, og mangler du en nem måde at slippe uden om forretten på? Så kan du roligt ty til denne opskrift på chevre chaud med en lækker salat med valnødder og brændte figner.
sådan laver du CHEVRE CHAUD MED SALAT:
Skær flutes i 8 stykker på ca. 1½ cm’s tykkelse.
Skær osten i 8 stykker, og placér dem på flutesskiverne.
Dryp honning på osten.
Grill flutes med ost i ovnen i ca. 6. minutter. Tag dem ud, og drys med timian.
DRESSING: Pisk balsamicoeddike, salt, sennep, honning og olie sammen til en dressing. Smag til med friskkværnet peber.
SALAT: Knæk valnødderne, og bræk dem i stykker.
Skær figner i kvarter.
Hak salat, og bland den sammen med figner og valnødder.
Anret chevre chaud på et stort fad med salat, og dryp med dressingen.
Pynt med spiselige blomster. Servér til et glas mousserende vin eller hvidvin.