Kom godt i gang med svampejagt

Snart skifter trækronerne farve, og der sker allerede ting og sager i skovbunden - det er nemlig svampesæson.

Bliv rustet til at rode i skovbunden og fylde kurven, med denne guide til giftige og spiselige svampe. Vi gør dig også klogere på, hvilke spisesvampe der er ekstra lækre og lige til at finde.

giftige svampe

Slørhatte og fluesvampe

Der findes slørhatte i forskellige udgaver, og endda rigtig mange men de kan desværre ikke rigtig spises – nogle kan endda være giftige.

En anden svamp, man for alvor skal tage sig i agt for, er fluesvampen. Fluesvampe kendes på, at de har hvide lameller i modsætning til champignon, som har brune lameller.

Stort set alle kender den røde fluesvamp med de karakteristiske hvide pletter. Den er også giftig – dog ikke dødelig. Men endnu farligere er den grønne og den snehvide fluesvamp, der kan være dødelig og forveksles med andre svampe, hvis man ikke er opmærksom.

Panterfluesvampen kan også nævnes som en giftig svamp, man skal tage sig i agt for.

Husk en kniv

De vigtige kendetegn på svampen sidder ofte helt nede ved jorden, og derfor er det en god idé at tage en kniv med, når man tager på svampetur. Så kan man bruge kniven til forsigtigt at lirke svampen op, uden at bunden tager skade.

Fluesvampe har en knold helt nede ved jorden, der er med til at afsløre, at de netop er fluesvampe, og at man derfor skal lade være med at spise dem.

Krystalstøvbold er en del af champignonfamilien og derfor spiselig, så længe den er helt hvid indeni. Den vokser på jorden i løv- og nåleskove og er meget almindelig i Danmark.

Spørg gerne om hjælp

Generelt skal man være meget omhyggelig og forsigtig, når man samler vilde svampe. Man skal kun spise de svampe, man er fuldstændig sikker på, er i orden, og vi anbefaler, at man tager en god svampebog med på turen, ligesom det kan være en god idé at bede erfarne svampejægere om hjælp.

Der findes gode steder på nettet og grupper på Facebook, hvor man kan uploade billeder af svampe og få hjælp til at bestemme dem. Men bedst er det selvfølgelig at tage på svampetur med en erfaren samler de første par gange. Så kan man få hjælp og gode råd med det samme.

spiselige svampe

Start med kantareller og rørhatte

Et godt sted at begynde sin svampesamlerkarriere er at lede efter kantareller eller rørhatte. Kantarellerne er lette at kende, smager godt og er svære at forveksle med giftige svampe. Og selvom der findes mange forskellige slags rørhatte, hvoraf nogle er bedre at spise end andre, er ingen af dem dødeligt giftige.

Der findes nogle enkelte typer rørhatte, f.eks. galderørhat og satans rørhat, der smager forfærdeligt og kan give maveonder. Men ingen af dem er direkte farlige.

Stor løghat

Nogle svampe har så særpræget en smag, at de ikke kan bære en hel ret, men kan bruges nænsomt som krydderi. Det gælder bl.a. stor løghat, der med en tynd stilk og en smuk stor hat især vokser på gamle grene og træstammer. Duften er intens af løg og hvidløg.

Denne svamp er god at tørre, f.eks. sammen med salt, og bruge til at give retter et særligt tvist af hvidløg.

Stor løghat lugter intenst af løg og hvidløg, og kan bruges som krydderi.

Urtesalt med stor løghat og timian

Stor løghat har en markant duft af løg og hvidløg, smager kraftigt af begge dele og kan derfor let overdøve i en ret. Men tørret med salt og timian får du det skønneste urtesalt, der klæder andre retter rigtig godt.

Det skal du bruge til urtesalt:

• 50 g løghat
• 200 g salt
• 1 håndfuld frisk timian

​Sådan laver du urtesalt med stor løghat og timian:

1. Kom løghat, salt og timian i en blender, og blend godt.
2. Hæld blandingen ud på et stykke bagepapir, og tør det hele i ovnen ved ca. 50° i 5-6 timer.
3. Blend igen, når det hele er tørret, og opbevar urtesaltet i en beholder med tætsluttende låg.

Anis-tragthat

En anden svamp afslører sig også på duften. Et par store hvide sager med hvide lameller ser umiddelbart giftige ud, men kan sagtens spises.

Det er anis-tragthat, der er let at bestemme ud fra svampens markante duft af netop anis og skovmærke. Og den er også god at bruge lidt nænsomt som krydderi eller i en snaps.

Anis-tragthat er let at kende på dens stærke duft af anis og skovmærke.

Den brunstokkede rørhat

Der findes forskellige typer mindre rørhatte, der alle kan kendes på, at der under hattene sidder en masse små rør, der får dem til at ligne fine badesvampe.

Blandt de bedre rørhatte er den brunstokkede rørhat. Den ligner lidt karljohan, men stokken er mere brun, og rørene bliver blålige, når man rører ved dem. Karljohan er lysere og skifter ikke farve på rørene.

Brunstokket rørhat ligner lidt karljohan, men stokken er mere brun, og rørene bliver blålige, når man rører ved dem.

Svamp på svamp og sneglefest

Den hellige svampegrav er desværre ikke altid velforvaret, selvom man har fundet et område med mange og ofte store rørhatte. For især store svampe kan let være for gamle, og så er de ikke gode spisesvampe.

Især rørhatte bliver let angrebet af skimmelsvamp – altså en svamp på svampen – og så skal man ikke spise dem. Hold øje med, om der ligger et hvidt lag skimmel på bl.a. stokken og rørene.

Desværre er en hel del af de ellers så store rørhatte ramt af skimmel, eller også har sneglene haft en fest. Er svampen for kraftigt angrebet af snegle, skal man ikke tage dem med. Skær evt. svampen igennem og se efter, at stokken ikke er helt spist op indefra.

Kongesvampen hedder karljohan

Karljohan er selve kongesvampen over dem alle og går for at være blandt de fineste spisesvampe – så god, at den var svenske kong Karl Johans yndlingsspise, og han derfor lagde navn til den.

Det er en flot halvstor rørhat med hvid stok og en smuk rødbrun hat. Dens kendetegn er det hvide net under hatten.

tips til en god svampejagt:

• Der er masser af spiselige svampe i den danske natur. De fleste svampe er ikke giftige, men mange smager forfærdeligt.
• Vær dog altid påpasselig, og saml kun de svampe, som du er helt sikker på at kunne identificere som spiselige. Især fluesvampe er meget giftige og kan potentielt være dødelige.
• Tag en naturvejleder eller svampekender med de første gange, du skal samle svampe - og tag gerne en svampebog med tydelige illustrationer med.
• Et godt sted at starte er hos Foreningen for Svampekundskabens Fremme, som løbende afholder svampeture over hele landet.
• Der er også god hjælp at hente i de mange Facebook-grupper om emnet. Her kan du uploade billeder af svampene og få de andre medlemmers vurdering.

3 spisesvampe der er lette at kende

Er du nybegynder, anbefaler vi, at du går efter de spisesvampe, som er nemme at genkende. Her er 3 gode:

1. Kantarel

Den gul-orange svamp er let at kende og dufter let af abrikos. Den vokser især i områder med sand, fyr og lyng. Kig gerne under mos og i græsset, hvor kantarellerne gemmer sig.

Den kan dog forveksles med orangekantarel, der er mere orange i det, og som er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

2. Karljohan

Svampenes konge kan blive 10-15 cm bred (eller større) og har en rødbrun hat, der ligner en overkrydder. På undersiden af hatten ses de fine runde rør tydeligt.

Undersiden er hvid på unge eksemplarer. Efterhånden som svampen ældes, skifter farven over til gullig og ender i en grønlig nuance.

Stokken er lys okkerbrun til gulbrun – øverste del med et fint hvidt net og nederste del med en hvidlig basis. Den skifter ikke farve, hvis man trykker på den.

Karljohan vokser i både nåle- og løvskov.

3. Rørhatte

Ud over karljohan findes der et væld af rørhatte, der stort set alle er spiselige. Enkelte arter smager dog forfærdeligt, og få kan give maveproblemer – ingen er dog dødeligt giftige eller direkte farlige.

Kend rørhatte på undersiden af hatten, hvor der er er tusindvis af små rør.

Rørhatte kan kendes på, at der under hattene sidder en masse små rør, der får dem til at ligne fine badesvampe.

Vil du på svampejagt i din egen have? Faktisk er det lige til selv at dyrke svampe i haven, når blot man lige ved hvordan. Ingen grund til, at lede forgæves, når du selv har plantet. Læs: Guide — dyrk dine egne svampe.