Ristede kammuslinger med pastinakfritter og ærteskud
Vil du lave en forret til dit middagsselskab, som får dine gæster til at tro, at du har vundet Masterchef?
Denne opskrift er både nem, æstetisk og velsmagende - opskriften på et godt middagsselskab.
af Inge Skovdal.17.01.2020Foto: Nina Malling/Skovdal Nordic.
4 personer
Ingredienser
12 kammuslinger
100 g smør
Salt og peber
250 g pastinakker
1 usprøjtet citron
1 stor potte ærteskud
Rosenpeber
Sådan laver du kammuslinger med pastinak og ærteskud
Rist kammuslingerne på panden i 1 spsk. smør – de skal have ca. 1 minut på hver side.
Krydr med salt og peber.
Skær pastinakkerne i tynde stænger med skræl på, og steg dem i 1 spsk. smør, indtil de møre og gyldne.
Riv skallen af citronen.
Smelt resten af smørret i en gryde med citronskal, uden at det bruner.
Anret kammuslingerne på toppen af pastinakkerne.
Dryp med citronsaft, og drys med ærteskud, salt og rosenpeber samt smeltet smør.