Kager

Citronkager med birkes

Små, søde og syrlige! Disse uimodståelige citronkager, balancerer citronens syrlighed og kagens sødme til perfektion. Gør kagebordet friskt og fristende med de flotte citronkager.
af Mari Harjula15.01.2021Foto: Kirsi-Marja Savola
8 personer

Citronkage

  • 2 usprøjtede citroner
  • 1¾ dl olivenolie
  • 2 æg
  • 2½ dl græsk yoghurt
  • 2½ dl sukker
  • Ca. 5 dl hvedemel
  • 3 tsk. bagepulver
  • 3 spsk. birkes
  • Lidt smør

Glasur og pynt

  • Ca. ½ pakke flormelis
  • Lidt birkes

Sådan bager du citronkagerne

  • Riv skallen af citronerne, og pres saften.

  • Kom halvdelen af skallen og saften i en skål sammen med olie, æg, græsk yoghurt og sukker.

  • Bland mel, bagepulver og birkes, og kom det i skålen.

  • Rør dejen sammen.

  • Smør 8 små kageforme eller 1 stor form med smør, og hæld dejen i.

  • Bag kagerne i ovnen ved 175° i ca. 25 minutter, indtil kagerne er gennembagte og gyldne.

  • Hvis du bager en stor kage, er bagetiden ca. 45 minutter.

  • Lad kagerne afkøle helt.

Glasur

  • Bland flormelis med resten af citronsaften til en passende glasur, og hæld den over kagerne.

  • Drys med birkes, og pynt med resten af citronskallen.

Sponsoreret indhold