Der er stor tradition for at lave pynt af æg og æggeskaller til påske, men man behøver slet ikke at holde sig til det traditionelle påskepynt. Æggeskaller kan nelig bruges til meget mere end bare farvning og maling.
Ofte skal æggeskallerne holdes hele, men med disse to dekorationer, kan du sagtens slå det i stykker og bruge æggets indhold til maden. Se det nye, kreative bud på æggeskaller til påskepynt herunder!
Lav dine egne påskelys til påskebordet. Sådan gør du:
Klæk æggene forsigt og vask dem forsigtigt med sæbevand. Lad dem tørre helt.
Smelt stearinmasse, og hæld den op i tomme æggeskaller i en æggebakke – placér helst vægen, inden du hælder.
Lad stearinen afkøle og størkne.
Pynt lysdekorationen med fine fjer, vagtelæg og hørsnor. Plant små perlehyacinter og vintergækker i andre tomme æggeskaller, så du kan bruge dekorationen hen over hele påsken.
TIP: Stearinmasse og væger kan købes i hobbybutikker.
Tryl et par tomme æggeskaller om til de fineste små ophæng til påskegrene.
Slå et lille hul i toppen af ægget og vask det forsigtigt med sæbevand. Lad skallerne tørre helt.
Lav huller til snoren med en syl eller et fint bor, og bind knuderne uden på ægget.
Kom lidt vand i æggeskallerne, og pynt med havens små påskeblomster som her perlehyacinter og snepryd.