Sødt og salt går godt hånd i hånd, og det smages tydeligt i denne lækre kage med peanuts, der er inspireret af chokoladebaren Snickers. Få den lækre opskrift her.
af Mai Knauer.28.06.2021Foto: Columbus Leth.
6 personer
Kiksebund
100 g saltede peanuts
100 g Bastogne-kiks
30 g smør
Karamel
300 g bløde karameller
1 dl piskefløde
1 nip salt
50 g saltede peanuts
Chokoladecreme
200 g mælkechokolade
1 dl piskefløde
Pynt
25 g saltede peanuts
1 tsk. flagesalt
Sådan laver du Snickerskage med peanuts
Kiksebund
Blend peanuts fint i en blender. Hæld de blendede peanuts i en skål.
Blend kiksene til krummer, og rør dem sammen med peanutsene.
Smelt smørret i en gryde, og vend det sammen med kiks og peanuts.
Fordel massen i en form på ca. 35 x 10 cm, og sæt den i køleskabet.
Karamel
Varm karameller og fløde forsigtigt op i en gryde, indtil karamellerne er smeltet, og massen er ensartet.
Tilsæt salt.
Chokoladecreme
Hak chokoladen groft, og hæld den i en skål.
Bring langsomt fløden i kog, og hæld den over chokoladen.
Rør i chokolademassen, til den får en ensartet overflade, og chokoladen er smeltet.
Fordel karamelmassen på den kolde tærtebund, og drys peanuts på.
Sæt tærten på køl igen.
Fordel chokoladecremen over karamellen på tærten.
Sæt tærten i køleskabet i mindst 2 timer.
Pynt
Drys saltede peanuts og flagesalt over kagen lige før servering.