Kager

Brombærtærte

Sommerens solmodne brombær giver denne tærte en fantastisk farve og smag, så ingen kan holde øjne eller fingre fra den. Få opskriften her!
af Skovdalnordic.com29.07.2021

Brombærtærten er nem at lave, og så smager den henrivende. Har du friske brombær i haven, kan du bruge dem, og ellers kan du købe friske i supermarkedet eller bruge dem fra frost.

Tærtedej

  • 125 g smør + lidt til formen
  • 100 g flormelis
  • 1 æg
  • 250 g hvedemel
  • 1 aflang tærteform
  • Tørrede hvide bønner til blindbagning

Brombærfyld

  • 150 g hvid chokolade
  • 50 g smør
  • ½ dl piskefløde
  • 100 g sukker
  • 300 g brombær

Sådan laver du brombærtærte

Tærtedej

  1. Pisk smør, flormelis og æg skummende.
  2. Tilsæt mel, og saml dejen med hænderne. Læg dejen på køl ½ time.
  3. Tænd ovnen på 150°. Rul dejen ud på et meldrysset bord.
  4. Læg dejen i den smurte tærteform. Læg bagepapir ovenpå, og fyld den med bønner til blindbagning.
  5. Bag tærtebunden i ovnen i 25 minutter.
  6. Fjern bagepapiret, og bag videre i ca. 10 minutter. Lad tærten køle af på en rist.
  7. Fjern forsigtigt formen.

Brombærfyld

  1. Hak chokoladen fint. Skær smørret i mindre stykker.
  2. Varm piskefløde op i en kasserolle, og tag den af varmen.
  3. Rør chokolade og smør i, til chokoladen er smeltet. Tilsæt sukker.
  4. Skyl bærrene, og mos halvdelen af dem.
  5. Rør dem i chokolademassen, når den er fingervarm.
  6. Fordel brombærfyldet på den afkølede tærtebund.
  7. Pynt med den anden halvdel af brombærrene, og stil tærten på køl indtil servering.

Sponsoreret indhold