Weekendmorgenmad

Croque madame

Skal morgenmaden skal være ekstra luksuriøs? Sæt croque madame på bordet! Når det saftige brød får selskab af spejlæg og god skinke og ost, får toast en helt ny betydning.
Opskrift og foto: Ditte Ingemann. 14.03.2022
4 personer
Tid i alt 25 min

Det skal du bruge:

  • ½ bundt purløg
  • 4 tsk. grov sennep
  • 4 spsk. græsk yoghurt 10 %
  • Salt og peber
  • 8 skiver tykke surdejsbrød
  • 8 skiver ost 40+
  • 4 skiver lufttørret skinke
  • 4 æg
  • 1 spsk. smagsneutral olie til stegning

Sådan laver du croque madame:

  1. Skyl og hak purløg fint, og rør det sammen med sennep, yoghurt, salt og peber i en lille skål.

  2. Smør dressingen oven på 4 skiver surdejsbrød. Fordel ost og lufttørret skinke oven på dressingen, og top med de resterende surdejsbrødskiver.

  3. Grill sandwichene på en varm (grill)pande i ca. 5 minutter på hver side, til de er let gyldne, og osten er smeltet.

  4. Steg imens 4 spejlæg i olie på en anden pande, og krydr dem med salt og peber.

  5. Anret de varme, grillede sandwich med æg på toppen og evt. lidt ekstra purløg.

Sponsoreret indhold