Brød

Julebrød - Pompe à d'huile fra Provence

Fransk julebrød med en frisk duft af appelsin
af Lars Boesgaard. 19.10.2012

Ingredienser
25 g gær
2 dl lunkent vand
500 g mel
150 g sukker
1 knivspids salt
1¼ dl olivenolie
reven skal af en appelsin
2 spsk orangevand

Fremgangsmåde
Rør gæren ud i det lunkne vand. Tilsæt mel, sukker, salt, olie, appelsinskal og orangeblomstvand.
Ælt dejen godt, og form den til en kugle. Dæk dejen med et viskestykke, og lad den hæve i 3 timer. Ælt dejen igennem, og form den til et rundt brød.

Læg brødet på en smurt bageplade, og skær nogle dybe snit i dejen. Lad det efterhæve ca. 30 min., og bag det i ovnen i ca. 30 min. ved 200°.

Sponsoreret indhold