Kringle med marcipan og rosiner
Ca. 12 personer
Det skal du bruge
Kringle:
25 g gær
½ dl sødmælk
1 æg
1 spsk rørsukker
250 g hvedemel
125 g blødt smør
Marcipanfyld:
100 g marcipan
100 g sukker
100 g smør
75 g rosiner
Pynt:
1 æg til pensling
2 spsk perlesukker
30 g mandelsplitter
evt. lidt sigtet flormelis
Sådan gør du
Kringle: Tænd ovnen på 200°. Rør gæren ud i mælken. Tilsæt æg og rørsukker og rør godt. Kom hvedemel og smør i lidt ad gangen, og ælt til dejen er glat og smidig. Lad dejen hvile tildækket et lunt sted i 30 min.
Marcipanfyld: Rør marcipan, sukker og smør sammen, gerne med en elpisker. Rul dejen ud i en lang pølse på et meldrysset bord. Rul dejpølsen flad med en kagerulle, så den bliver ca. 10 cm bred. Smør marcipanfyldet ud på midten af dejen i en bred stribe. Drys med rosiner. Fold dejen ind over fyldet og form evt. dejen som en kringle.
Læg din kringle over på en bageplade med bagepapir, og lad den hæve tildækket i 1 time. Pensl din kringle med marcipan og rosiner med sammenpisket æg, drys med perlesukker og mandelsplitter, og bag den i ovnen i 20 min. Lad din kringle med marcipan køle en smule af.
TIP OM KRINGLE MED MARCIPAN: Drys evt. den serveringsklare kringle med sigtet flormelis, og server lun.
Se flere opskrifter på mormorkager:
Rugbrødslagkage med flødeskum og chokolade Sandkage med rom og hasselnødder Kiksekage med mørk chokolade