Desserter og kager

Rabarberkompot i ovn

Rabarberkompot er en superlækker forsommerspise. Her får du en nem opskrift på rabarberkompot med jordbær bagt i ovnen.
af Mikkel Karstad, Foto: Lars Ranek11.05.2012

Når du laver rabarberkompot i ovn, bevarer du rabarbernes struktur, så din rabarberkompot bliver flot og ikke smatter ud.

Det er nemt at lave rabarberkompot i ovn, fordi den passer sig selv, indtil den er færdig.

Rabarberkompot i ovn

4 personer

Det skal du bruge
500 g rabarber
200 g jordbær
1 dl sukker
½ usprøjtet citron
1 vaniljestang

Læs mere om rabarber der gør din rabarberkompot mulig og se hvor du ellers kan bruge den

Sådan gør du
Skyl rabarberne i koldt vand, afdryp grundigt og skær enderne af, men pas på at du ikke skærer for meget af 'foden' af, da det er noget af det allermest delikate på rabarberen.

Skær rabarberne i stykker på ca. 2 cm, og læg dem i et ildfast fad. Skær jordbærrene i kvarter, og læg dem op i fadet til rabarberne. Drys rabarber og jordbær med sukker, saft og skal af en halv citron. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og læg både stang og korn op til rabarber og jordbær.

Bag din rabarberkompot i ovn ved 150° i 15-20 min., indtil den falder sammen til en tæt kompot.

Tag fadet ud af ovnen, og hæld den færdige rabarberkompot i en skål eller sylteglas, og lad den køle af.

Spis rabarberkompot på et stykke ristet brød, som tilbehør til is og kage eller som en del af en dessert.

Se også andre lækre opskrifter med rabarber:

Clafoutis med rabarber Rabarbersorbet med råsyltede rabarber Rabarbercrumble Rabarbersuppe med rabarberflødeskum og rugbrødscroutoner Rabarbersaft

Sponsoreret indhold