Desserter og kager

Pecantærte

Pecantærte er en amerikansk klassiker, der altid hitter på dessertbordet. Her får du opskriften som Mette Blomsterberg ville lave den - en ekstra lækker én af slagsen!
Onsdag d. 15. juli 2020 (Først udgivet: d. 14. juli 2011) - af Opskriften er fra Blomsterbergs søde sager / Foto: Lars Ranek14.07.2011

Pecantærte er dejlig amerikansk kage, som egner sig perfekt til dessertbordet. Her får du opskriften fra Mette Blomsterberg! Pecannødden er en aflang nød med furer, som i udseende og smag minder meget om valnød. Pecannødden er faktisk også valnøddens amerikanske slægtning, men nøddens farve er mørkere, og smagen mildere. Fedtindholdet er, ligesom i valnøddens tilfælde, et kapitel for sig. Selvom nødder normalt har et højt indhold af sunde fedtstoffer, så er pecannødders indhold særligt højt. Nødden kan også bruges til meget andet end pecantærte. I USA bruges den især som fyld i is, gerne karameliseret, men generelt kan nødden bruges som alle andre nødder og er eksempelvis også god i müsli.

Synes du godt om pecantærte? Så vil du sikkert også kunne lide disse valnøddecupcakes af Mette Blomsterberg!

Pecantærte a la Mette Blomsterberg

14 personer, forberedes 1-2 dage før brug

Det skal du bruge til Pecantærte:

Mørdej:

  • 300 g hvedemel
  • 150 g stuetempereret smør
  • 100 g flormelis
  • 1 æg (str. L)
  • ½ god vaniljestang (fx. fra Madagascar eller Polynesien)

Mazarinmasse:

  • 150 g ren rå marcipan
  • 100 g sukker
  • 65 g stuetempereret smør
  • 1 æg (str. L)
  • 1 æggeblomme

Pecankaramel:

Sød klassiker med færre kalorier: Romkugler uden sukker

Sådan laver du Pecantærte:

  1. Mørdej: Ælt alle ingredienserne sammen med hænderne til en ensartet dej. Stil den koldt i en ½ time inden udrulning.
  2. Rul dejen relativt tyndt ud i en anelse mel. Læg den forsigtigt ned i en aluminiumstærteform (denne type form skal ikke smøres). Tryk dejen fast til sider og bund og tryk overskydende mørdej af kanten.
  3. Mazarinmasse: Ælt marcipan og sukker sammen med hænderne. Ælt smørret i lidt af gangen. Når massen er uden klumper, ælter du ægget og æggeblommen i lidt ad gangen.
  4. Fordel marzarinmassen i den mørdejsforede form.
  5. Bag tærten i ovnen ved 175 grader i 25 - 30 minutter, til den er gylden og giver efter ved et let tryk. Afkøl den bagte tærte helt i køleskabet til næste dag, uden at det tages ud af formen endnu.
  6. Pecankaramel: Kom sukker, smør, fløde og honning i en gryde og kog det under omrøring til en gylden og tyk karamel. Tag gryden af varmen og tilsæt de grofthakkede pecannødder.
  7. Stryg pecankaramellen tyndt ud på den iskolde mazarintærte og bag den i ovnen ved 185 grader i yderligere 12 - 15 minutter.
  8. Afkøl igen den færdigbagte pecantærte helt i køleskabet, i minimum 4 timer, eller gerne til næste dag. Befri den færdige pecantærte fra formen. Skær den ud med en skarp kniv dyppet kort i kogende vand. Denne pecantærte er fryseegnet.

​Find flere lækre Mette Blomsterberg-opskrifter her:

Prøv opskiften på disse lækre pandekager af Mette Blomsterberg. Vi lover dig at du ikke vil fortryde!

Napoleonshatte er en vaskeægte konditorklassiker. Du får her Mette Blomsterbergs opkrift på de små kager!

Fyld kagedåsen med Mette Blomsterbergs lækre citronspecier, få opskriften her!

Prøv også Mette Blomsterbergs gulerodskage med den bedste flødeostecreme!

Sponsoreret indhold