Desserter og kager

Hjemmelavet nutella-is

Den her nutella-is kan laves helt uden ismaskine og bliver helt sikkert din nye dessertfavorit!
Opskrifter fra bogen Vild med is af Elisabeth Johansson / Foto: Anna Kern / Forlag: Gyldendal14.07.2016

Nutella er ikke bare dejligt på en nybagt croissant eller bolle, det populære smørelse med chokolade og hasselnød er også en forførende god ingrediens i mange andre godter. Fx den her helt vidunderlige nutella-is, der indeholder den gode nutella-smag og den søde flødeis-smag, og som du kan lave helt uden ismaskine. Den vil utvivlsomt blive en favorit-is, og kan laves året rundt og til mange forskellige lejligheder. Prøv også: nutella-is med vanilje

Opskrift på nutella-is

8-10 personer

Det skal du bruge til nutella-is:

​Prøv også: Hjemmelavet jordbær-sorbet!

Sådan laver du nutella-is:

  1. Rist hasselnødderne på en tør pande, indtil skallerne begynder at blive brune og revner. Hæld nødderne i et rent viskestykke, og gnid skallerne af. Hak halvdelen groft.
  2. Pisk fløden til skum. Pisk æggeblommer, flormelis og vaniljesukker hvidt og skummende. Tilsæt 4 spsk nutella, og pisk til massen bliver jævn. Vend flødeskummet i.
  3. Beklæd en 2-liters terrine- eller sandkageform med husholdningsfilm. Hæld halvdelen af massen i.
  4. Varm resten af nutellaen i mikroovnen, til den er lunken og lidt mindre tyktflydende. Læg halvdelen af nutellaen i som striber, og drys de hakkede nødder over. Hæld resten af isen i, og hæld det sidste nutella på i dekorative striber, drys de hele hasselnødder ud over.
  5. Sæt formen i fryseren i mindst 5-6 timer. Skær isen i skiver eller stykker, og server eventuelt med friske bær.
Gode opskrifter med nutella

Sponsoreret indhold