Ingen jul uden havregrynskugler! Det er julekonfektens Rolls Royce, og det er der en rigtig god grund til: De er superhyggelige at lave sammen med familien, pakke ned i fine kagedåser i et par dage, og så spreder de stor glæde, når de bliver hentet frem og budt rundt til gæsterne. Men alle er ikke skabt lige...
SE OGSÅ: Havregrynskugler med nutella
Du kan sagtens slippe afsted med at lave en bunke helt traditionelle havregrynskugler med havregryn, smør og kakao, og dine julegæster vil stadig elske dem, men når du først har styr på den klassiske havregrynskugle, så er der grund til at begynde og eksperimentere lidt mere. Der findes nemlig mange spændende versioner, og der skal ikke meget til for at gøre de små søde kugler meget sjovere.
Derfor har vi samlet 3 gode opskrifter på luksusversioner, som helt sikkert vil give dig lyst til at kast dig ud i nyt havregryns-farvand. Bare se her...
Det skal du bruge til ca. 40 kugler:
Rør smør, sukker og kakao godt sammen, og tilsæt fløde og marcipan.
Rør havregrynene i lidt ad gangen, og ælt til sidst dejen godt sammen.
Tril cirka 40 kugler, og rul dem i frysetørrede hindbær.
Opbevar kuglerne i en tætsluttende dåse på køl, indtil de skal serveres.
Prøv også: Mette Blomsterberg-opskrifter på konfekt
Det skal du bruge til ca. 30 kugler:
Ca. 1 dl hasselnødder
60 g smør, blødt
1½ dl grovvalsede havregryn
½ dl kokosmel
Ca. ¾ dl flormelis
1½ spsk kakao
½ vaniljestang
2 spsk stærk kaffe,
Evt. lidt piskefløde
Sådan laver du dem:
Tip! Du kan også lave en sund version. Konsistensen er den samme, og du kan toppe dem med spændende sager. Få opskriften på sunde havregrynskugler her!
Havregrynskugler bliver lige lidt smukkere, når de er vendt i noget lækker topping, hvad enten det er kokosmel, frysetørret hindbær eller chokoladespåner. Gør det, mens de stadig er fugtige, så toppingen sidder fast og ikke drysser for meget. Hvis der er små børn i familien er Tivoli-krymmel altid et hit til havregrynskugler.
Servering
Havregrynskulger skal serveres direkte fra køleskabet, så de er faste og kolde i konsistensen.
Voksen-havregrynskugler
Hvis du gerne vil servere dine havregrynskugler som årets julekonfekt, så kom en lille smule Amaretto i dejen, det giver en skøn julet smag. Vend evt. havregrynskuglerne i 80 procent chokolade og drys med lidt guldstøv, så har du lækker voksen julekonfekt.
Lav de klassiske julefrokost-retter fra bunden, og gør din julefrokost til en sand smagsfest. Her får du de bedste opskrifter til julefrokosten!