Fisk og skaldyr

Kartofler i rygeost med jomfruhummer

En sand sommerret: Jomfruhummer med ramsløg og nye kartofler med creme af rygeost
af Marie Melchior, Foto: Betina Hastoft 10.06.2010
Ingredienser:

(4 personer)
1 kg nye små kartofler
100 g rygeost
2 spsk cremefraiche 18 pct.
½ dl mælk
1 tsk kommen
1 bakke karse
1 bdt. purløg
1 citron
salt og peber
12 jomfruhummere
tørret ramsløg
peber
olivenolie

Skrub og skyl kartoflerne. Kog kartoflerne møre. Rør imens rygeost med mælk og cremefraiche. Tilsæt kommen og rør sammen. Hak karse og purløg fint. Riv skallen fint af citronen. Rør citronskal og krydderurterne i dressingen og smag til med salt og peber. Vend dressingen over de varme kartofler. Tænd ovnen på 200°. Skær eller klip 'overskjoldet' af hver jomfruhummerhale, uden at halen falder af. Klip f.eks. med en saks i siderne af halen og løft skallen af. Skær tarmen fri med en skarp kniv. Drys med tørret ramsløg og dryp med olivenolie. Kværn frisk peber henover. Bag jomfruhummerhalerne i 5 min. Server jomfruhummerne til kartofl er med rygeostdressing.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

TIPS
Jomfruhummere egner sig også til at blive grillet. De skal ikke vendes, bare læg dem på en hed grill og giv dem 6-7 minutter. Jomfruhummer med ramsløg og nye kartofl er med rygeostcreme.

Andre opskrifter med rygeost:

Salat med kalvebacon og rygeost croutoner

Rygeost mousse til røget makrel

Lakse-rillettes med rygeost