Fisk og skaldyr

Forret med syltet kammusling

Vil du byde dine gæster på en smagsoplevelse lidt ud over det sædvanlige? Så bør du servere denne lækre forret med syltet kammusling for dem.
af Carsten Kyster / Foto: Columbus Leth29.01.2018

Kammuslinger kan tilberedes på rigtig mange forskellige måder, og de kan derfor også bruges i rigtig mange retter med en lang række forskelligt tilbehør.

I denne version er kammuslingerne syltede, og de serveres sammen med lang peber og syltet ingefær. Det er en perfekt forret til nytårsaften, men da kammuslingen er i sæson hele året, kan retten selvfølgelig nydes hele året.

SE OGSÅ: Forret med rimmet kammusling med jordskok, æble og hasselnød

Opskrift på forret med syltet kammusling

Antal: 4 personer

Det skal du bruge for at lave forret med syltet kammusling

  • 2 lange pebre
  • ½ tsk. salt
  • ¼ tsk. sukker
  • 4 store friske kammuslinger, ca. 100 g
  • 20 g ristede hasselnødder
  • 1 forårsløg
  • 50 g syltet ingefær

SE OGSÅ: Forret med grøn forårssuppe med grillet kammusling

Sådan laver du forret med syltet kammusling

  1. Knus peberne i en morter sammen med salt og sukker.
  2. Kom kammuslingerne i, og læg dem på køl.
  3. Lad dem trække i 2-3 timer.
  4. Hak de ristede hasselnødder fint.
  5. Snit det grønne fra forårsløget i tynde strimler.
  6. Skær hver kammusling i ca. 4 tynde skiver, og anret dem på små tallerkener med syltet ingefær, nødder og forårsløg.

Du kan også prøve disse 10 nemme forretter...

Nem forret

Sponsoreret indhold