Opskrift til 2 personer
Julen er ovre, men det behøver ikke betyde, at grønkålen skal pakkes væk. Den vitamin- og fiberige kål kan nemlig anvendes til meget mere end den tunge julemad. I denne opskrift tager kålen sig godt ud i en sund og nærende suppe med knasende sprøde mandler på toppen, der virkelig giver nyt liv til den klassiske kål.
INGREDIENSER
Krydrede mandler
Tilbehør: Groft brød
LÆS OGSÅ: OPSKRIFT | Muslingebisque med kamille
FREMGANGSMÅDE
Skræl kartoflerne, og skær dem i små tern. Pil og hak løg og hvidløgsfed. Opvarm en gryde med olie, og steg kartofler, løg og hvidløg i 5-8 minutter, uden at det tager farve.
Skyl grønkålen, rib den, og hak den fint. Kom den i gryden, og lad den varme med i ca. 1 minut. Tilsæt grøntsagsbouillon, læg låg på gryden, og lad suppen småkoge i 20 minutter, til grøntsagerne er helt møre.
Krydrede mandler: Rist mandlerne på en tør, varm pande i 3-4 minutter. Tilsæt teriyakisauce og honning, og lad væsken koge ind. Lad mandlerne afkøle på et ark bagepapir.
Blend suppen jævn og glat i en blender eller direkte i gryden med en stavblender. Smag til med salt, og server straks toppet med krydrede mandler og med groft brød til.
Tip: Du kan sagtens bruge frossen grønkål til denne suppe, men beregn i så fald ca. 50 g mindre grønkål, da ribberne på frossen grønkål allerede er fjernet.
LÆS OGSÅ: 3 sunde supper