Der er stadig lidt tid til, at forårsfrugter og sommerbær rammer supermarkederne. Men heldigvis bugner hylderne af skønne æblesorter – røde og grønne, søde og syrlige, små og store. Og de kan bruges til meget andet end tærter og kager.
I denne salat har æblerne fået fint selskab af søde figner og sprøde croutoner – tag forsmag på sommeren!
Hvis du vil servere salaten som hovedret, kan du tilføje to stegte kyllingebrystfileter i skiver og 100 g stegt bacon i mindre stykker.
LÆS OGSÅ: OPSKRIFT | Salat med æbler, sort ræddike og rød salat
Opskrift til 4 personer
INGREDIENSER
Croutoner med koriander:
Dressing med æblecidereddike:
FREMGANGSMÅDE
Nip spinat, og læg den i en stor skål med koldt vand. Tag spinaten op i en sigte, og skift vandet. Gentag, til spinaten er skyllet helt ren. Skyl og tør rødbedebladene og bland dem med spinatbladene.
Skær fignerne i både, og vend dem i salaten. Skyl æblerne, og skær dem i tynde, runde skiver, gerne på et mandolinjern.
Croutoner med koriander: Skær flutet i grove firkanter. Hak koriander fint. Vend brødstykkerne i olie og koriander, og krydr med salt og peber. Steg croutonerne gyldne på en varm pande, og lad dem køle af.
Dressing: Rør rapsolie, eddike og sukker sammen til en dressing, og hæld den over salaten.
Servering: Anret salaten på et fad, drys med croutoner, og servér.