Fyr op under dine gæster med en syrlig drink, der får sin styrke fra både citrus, chili og tequila. Den skarpe smag renser ganerne og er derfor velegnet som velkomstdrink, gerne med salte chips eller nødder til.
af Af Ditte Ingemann. Foto: Stine Christiansen. Redigeret til web21.07.2022
4 personer
Ingredienser
4-5 limefrugter
Flagesalt
Tørrede chiliflager
20 cl lys tequila
½ l grape- eller lemonsodavand
1 usprøjtet grapefrugt
1 frisk jalapeno
Danskvand
Isterninger
Sådan laver du spicy paloma
Pres limefrugterne, så du får ca. 1 dl limesaft.
Dyp den øverste kant af glassene i limesaft og herefter i en skål med salt og chiliflager.
Undgå at drysse salt og chili i limesaften, som skal bruges senere.
Rør tequila, limesaft og sodavand godt sammen i en skål eller kande.
Skyl grapefrugten, og skær den i både.
Skyl jalapenoen, og skær den i skiver.
Fordel drinken i glassene, og top med danskvand, masser af isterninger og udskåret grapefrugt og jalapeno. Servér straks, gerne med salte snacks og nødder.
Tip: Hvis du synes, at cocktailen er lidt for frisk, kan du søde den med en smule agavesirup, før du shaker den