Danmark er det land i verden, hvor den økologiske andel af markedet er allerstørst. 7,8 % af det samlede fødevaresalg i Danmark er økologisk. Og glem bare alt om finanskrise - økologi i Danmark er vokset med 21 % i perioden, hvor resten af verden har været i økonomisk krise.
- Flere gerne vide, hvor fødevarerne kommer fra, hvad de indeholder, og hvordan de er produceret. Det er lettere at gennemskue, når der er tale om økologiske varer, siger markedschefen i Økologisk Landsforening, Henrik Hindborg om tendensen. Sammen med Schweiz har Danmark det største økologiske forbrug i verden.
Flere øko-restauranter
Vidste du, at over 400 spisesteder i Danmark nu kan prale af at have Det Økologiske Spisemærke? Spisemærket findes både i bronze, sølv og guld. Bronzemærket betyder, at 30-60 % af den mad, der serveres, er økologisk. Sølvmærket dokumenterer, at køkkenet har en økologiandel på 60-90 %. Og guldmærket tildeles køkkener med hele 90-100 % økologisk mad.
Hvad er nummeret?
De E-numre, der står på varedeklarationen, er i virkeligheden en anden måde at skrive navnene på de tilsætningsstoffer, der er anvendt i det pågældende produkt. E-numre kan altså godt dække over naturlige ting, der gerne må anvendes i en økologisk produktion. Fx dækker E 260 over eddikesyre, mens E 410 er johannesbrødkernemel, der begge gerne må bruges i økologiske produkter.
Læs også: Hvor meget går du op i økologi?
Her kan du se, hvad de forskellige E-numre dækker over:
Farvestoffer:
E 100 til E180
Konserveringsstoffer:
E 200 til E 297
Antioxidanter:
E 300 til E 385
Emulgatorer, stabilisatorer og fortykningsmidler:
E 400 til E 495
Syre, base og salt
E 500 til E 530
Antiklumpningsmidler
E 535 til E 586
Smagsforstærkere:
E 620 til E 900
Overfladebehandlingsmidler:
E 901 til E 927
Emballagegasser og drivgasser:
E 938 til E 949
Sødestoffer:
E 950 til E 967
Økologi i boligen - ved du hvad FSC-mærket står for? Find svaret på Madogbolig.dk