Aftensmad

Asiatisk andesuppe

Når andestegen er skåret ud i pæne stykker juleaften, sidder der stadig en god del kød tilbage på skroget. Pil det af, og brug det som fyld i en kraftfuld suppe en af de efterfølgende dage.
Af Inge Skovdal og Lena Staal. Foto: Lena Staal og Maria Fabricius Tegner/skovdalnordic.com.24.11.2022

Det skal du bruge

  • 300 g stegt andekød (f.eks. fra juleaftens andesteg)
  • 1½ l grøntsagsbouillon
  • 2 cm frisk ingefær
  • 1 stjerneanis
  • 2 spsk. fiskesauce
  • 1 rødløg
  • 3 forårsløg
  • 150 g risnudler
  • Salt og friskkværnet peber
  • Evt. stødt chilipulver
  • 2 håndfulde bønnespirer
  • 1 håndfuld koriander

Andesuppe med nudler

Sådan gør du

  1. Lav trevler af det stegte andekød ved at rive det fra hinanden med 2 gafler eller med fingrene.
  2. Varm grøntsagsbouillon op i en gryde sammen med en skive frisk ingefær, stjerneanis og fiskesauce. Pil rødløg, rens forårsløg, og snit begge dele fint.
  3. Kog risnudlerne efter anvisningen på emballagen. Hæld vandet fra.
  4. Fjern ingefær og stjerneanis fra suppen, sluk blusset, og tilsæt det trevlede andekød. Smag suppen til med salt, peber og evt. chili.
  5. Fordel risnudlerne i dybe tallerkener eller skåle. Hæld suppe med andekød over nudlerne, og top med forårsløg, løg, bønnespirer og koriander. Servér straks.

Sponsoreret indhold