Aftensmad

Bønnefalafel med hytteost

Falafler er guf, så hvorfor ikke udvide repertoiret med denne lækre bønnefalafel? Servér den som alternativ til den klassiske falafel af kikærter.
af Gitte Heidi Rasmussen.16.08.2019Foto: Skovdal Nordic.
4 personer

Bønnefalafel med hytteost

  • 500 g hestebønner
  • 400 g udblødte og forkogte bønner (evt. fra dåse)
  • 1 håndfuld mynteblade
  • 75 g hvedemel
  • 100 g hytteost
  • 1 tsk. salt
  • Peber
  • Lidt olie

Mynteyoghurt

  • ½ dl finthakkede mynteblade
  • 1 fed hvidløg, knust
  • 200 g græsk yoghurt 10%
  • Salt og peber
  • 1-2 spsk. olivenolie

Desuden

  • 4 pitabrød
  • Grøn salat

Falafler er en vegetarisk go to, især dem med kikærter. Men man kan sagtens fylde andre lækkerier i falaflens sprøde og gyldne indpakning.

Prøv denne opskrift og få en ny favoritfalafel med hestebønner, hvide bønner og hytteost.

Sådan laver du bønnefalafel med hytteost:

  1. Bælg hestebønnerne. Kog dem i en gryde med letsaltet vand i 5 minutter. Hæld vandet fra og skyl bønnerne i koldt vand i en sigte.
  2. Skyl de hvide bønner i koldt vand i en sigte, og lad dem dryppe af.
  3. Blend begge slags bønner i en foodprocessor sammen med mynteblade. Tilsæt mel, hytteost, salt og peber, og blend igen til en ensartet fars.
  4. Form farsen til små kugler på størrelse med golfbolde, og steg dem i rigeligt olie, til de er sprøde og gyldne. Lad dem dryppe af på et fad beklædt med fedtsugende papir.

sådan laver du mynteyoghurt:

  1. Rør finthakkede mynteblade, knust hvidløg og yoghurt sammen, og smag til med salt, peber og olivenolie.
  2. Servér mynteyoghurten som dip til falaflerne sammen med lune pitabrød og grøn salat.

Sponsoreret indhold