Servér en farverig salat med laks og butternutsquash. Her får den også selskab af skønne brombær og linser. Velbekomme!
af Marie Melchior11.10.2017Foto: Jakob Helbig
Gå ombord i en fyldig, farverig salat! Den passer perfekt til både sensommer og efterår med både brombær og butternutsquash på ingredienslisten. Squashen hedder på dansk moskusgræskar, og er gået hen og blevet en vældig populær græskarsort pga. dens søde og nøddeagtig smag. Servér salaten med din egen hjemmelavede dressing af brombær. Vi viser dig, hvordan du gør. Prøv også: Indbagt laks med spinat
Det skal du bruge til din salat med laks og butternutsquash:
Skyl og halvér butternutsquashen, og skrab kernerne ud. Dryp med olie, og krydr med salt og peber. Bag den mør i ovnen i 30 minutter. Skrab kødet ud, og skær det i grove stykker. Skyl linserne i rindende vand. Kom dem i en gryde, og dæk med vand.
Kog dem møre i 12-15 minutter. Hæld vandet fra, og afkøl dem under koldt vand.
Skyl og tør spinaten.
Fjern de yderste blade af radicchiosalaten, og skær den i grove stykker.
Fordel babyspinat og radicchiosalat på tallerkener eller et stort fad. Drys linser udover sammen med stykker af bagt butternutsquash.
Bræk laksen i mindre stykker, og læg den oven på salaten. Skyl agurken, og halvér den.
Fjern kernerne, og skær den i skiver. Skær rødløget i tynde både.
Fordel agurk, rødløg og brombær ud over salaten.
Pynt med brøndkarse.
Dressing:
Kom brombær i en skål, og mas dem med en gaffel.
Pres saften af den halve citron ud over de maste brombær, og rør det sammen med honning. Rør olien i. Smag til med salt og peber.