Kød og fjerkræ

Medaljoner med trøffelsauce

Medaljoner med svampe og trøffelsauce er en perfekt og yderst delikat hovedret, som med garanti vil feje benene væk under dine gæster. Lad dem ikke gå glip af denne smagsoplevelse.
af Kim Gravenhors / Foto: Bjørn Jakobsen14.09.2016

Man går aldrig galt i byen med lækre svampe, en cremet trøffelsauce, spinat og medaljoner af kalv eller oksemørbrad som hovedingrediens.

Denne hovedret er uden tvivl værd at tilføje til din gæste- eller nytårsmenu.

Samtidig kræver retten ikke tusindvis af ingredienser eller flere timer i køkkenet, og selvom der er sparet på tiden, er der med garanti ikke sparet på kvaliteten. Der kan sagtens tilføjes mere tilbehør til retten alt efter smag.

PRØV OGSÅ: Medaljoner af havtaske med hummer og kammuslinger.

Medaljoner med svampe, spinat og trøffelsauce

4 personerIngredienser til medaljoner med svampe, spinat og trøffelsauce
  • 4 medaljoner af kalve- eller oksemørbrad, 3 cm tykke
  • Smør
  • Salt, peber
  • 1 dl kalvefond
  • ½ dl hvidvin
  • 1½ dl piskefløde
  • Trøffelolie
  • Evt. lidt finthakket sort trøffel
  • 300 g rensede svampe f.eks. kantareller
  • Smør
  • 150 g babyspinat
  • Kartofler, stegt polenta eller pasta, hvis retten er hovedret

Prøv også: Helstegt oksemørbrad i ovn med kartoffelpuré og ratatouille

​Sådan laver du medaljoner med svampe, spinat og trøffelsauce

  1. Kog kalvefond og hvidvin ind til det halve, tilsæt fløde og kog, til saucen er en jævn. Smag til med salt, peber og trøffelolie og tilsæt evt. lidt finthakket trøffel.
  2. Rens svampene og skær de største i lidt mindre stykker. Steg dem i smør i 3-4 min. tilsæt spinat og sauter, til det falder sammen. Krydr med salt og peber.
  3. Brun bøfferne hurtigt på begge sider, og steg dem i ca. 4 min. på hver side ved middel varme. Krydr med salt og peber.
  4. Servering: Server kødet med trøffelsauce, stegte svampe og spinat samt evt. tilbehør.

Sponsoreret indhold